Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
HORDER VIKEN
byggerne af Søndfjord og Nordfjord ligesaa1, Søndmørerne, efter Kystlandet
Søndmøre. Man skulde altsaa formode, at hele den vestlige Deel af Landet fra
Hørdeland til Søndmøres Grændse mod Raumsdalen er bleven befolket af Hørder,
der først have nedsat sig i Egnene omkring Gulen i Nordhordland, hvor det
ældgamle Thingsted laa, og derpaa udbredt sig til Søndhordland, Hardanger,
Had-dingjadal, Valdres, Søndfjord, Nordfjord og Søndmøre, maaskee ogsaa til den
vestligste og fra Hoveddalen afsondrede Deel af Gudbrandsdalen, de saakaldte
Loar (Lom), der baade ifølge Sagnet og efter deres Udseende at dømme synes
at tilhøre den vestlige Stamme2. De Hovedstammer, som befolkede det vestlige
Norge, maa saaledes have været Hørder og Roger, ligesom Raumsdalen og
Størstedelen af Østlandet befolkedes af Raumer. Men Hørderne og Rogerne selv omtales
allerede i ældgamle Sagn som nær forbundne, ofte adlydende een Fyrste; dette
tyder paa et nærmere Slægtskab med dem, hvilket ogsaa deres senere
Forbindelse under eet Hoved-Thing bekræfter3. Og dette Slægtskab maa vistnok have
foresvævet vore Forfædre, naar de i Sagnet om Nors Efterkommeres Fremtrængen
lode de første Herskere over Agder, Rogaland, Hordaland, Sogn, Fjordene og
Søndmøre være Sønner af Gard Agde, Nors Søn4. Vistnok drage de ogsaa
Nordmøres Konger ind i dette Slægtskab, og henføre Kongerne over Valdres,
Had-dingjadal og Thelemarken til Raums Æt, men man kan heller ikke ved et
saadant Sagn gjøre Fordring paa fuldkommen Nøjagtighed.
Det staar nu kun tilbage, nærmere at betragte det egentlige Viken, Norges
sydøstlige Deel, hvor vi ogsaa allerede have omtalt at der gives Spor af den gotiske
Kulturs Indflydelse. Den har dog neppe strakt sig videre end langsmed Kysten
fra Gaut-Elvens Udløb til Glommen og videre hiinsides Christiania-Fjorden til
den fremspringende Kystflade5, hvor Rogerne (eller Egderne) mødte dem, nemlig
til det forhen nævnte Rygjarbit. Ligesom det nu allerede ovenfor er viist,
hvorledes Raumerne engang, og det i den sildigere Deel af den gotiske Kulturperiode,
naaede lige ned til Søen i Egnen ved Glommen og henimod Gaut-Elven, saaledes
finde vi og at den sydlige Fortsættelse af Numedal, der nu tilhører Jarlsbergs og
1 Til Fjordefylke eller rettere Firdafylke, Firdernes Fylke, hørte ogsaa Fjaler, et mindre
Fjord-Distrikt, hvis Indbyggere derfor kaldtes Filer.
2 Se C. Sommerfelt i Topogr. Journal, 14 Hefte S. 88—89.
8 Hordernes fortrinlige Anseelse fremfor de øvrige Indbyggere af Vestlandet viser sig ogsaa deri, at
«hørdske Mæler» paa en vis Maade omtales som Normalmaal for hele G ulathingsdistriktet i den ældre Gula-
thingslov Cap. 58.
* Gard Agdes Sønner vare, fortæller Fund. Noregr: Hørd (Hordernes Konge), Rugalf (Rogernes),
Thrym (Egdernes), Vegard (Sygnernes), Freygard (Firdernes), Thorgard (Søndmøringernes) og Grjotgard
(Nordmøringernes).
8 Denne Kystflade kaldtes ogsaa Jaöarr, hvorfor Rygjarbit nu kaldes Jernes (o: Jaöarnes).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
