Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FYLKE-FORENINGER 95
ned i Tiden befolkedes fra Throndhjem, og tilsidst i vidtløftig Forstand regnedes
dertil og havde den samme Lovgivning, uden dog nogensinde at have hørt til
Frostathingets Forening. Omtrent paa samme Maade maa det være gaaet til
med Valdres og Haddingjadal, der i den ældre Gulathingslov ikke omtales blandt
de til Thingforeningen henhørende Landskaber, men dog heller ikke hørte til
Oplandenes Forening, og hvis Indretninger desuden røbe en vestlandsk
Oprindelse1. I samme Forhold maa Robygdelaget og det vestlige Thelemarken have
staaet til Rogaland og Agder2. Vi kunne saaledes med Føje inddele det ældste
Norge i de to Hovedafdelinger: de forbundne Fylker, og Bi-Landskaberne.
Disse Bi-Landskaber ere nu vistnok, isærdeleshed i den egentlige historiske
Tidsalder, fornemmelig at søge i de øvre Dalstrækninger, men Benævnelserne paa
flere Kystlandskaber, der i den historiske Tidsalder fremtræde som virkelige
Fylker, tyde hen paa, at endog disse have hørt til Bi-Landskabernes Klasse. Paa
alle Kanter af den nordiske Halvø findes nemlig Landskabsnavne, der betegne
en Kyststrækning, en Rand, og dette Navn viser sig i og for sig selv som et, der
hentyder til en Hoved-Deel, af hvilken det selv kun betegner den yderste Kant.
Et saadant Navn er allerede Skandja, Skandinavi eller Skaane; det er den yderste
Rand af den hele Halvø, i sin Tid af det hele germaniske Land. Den Deel af det
gautske Landskab Smaaland, der ligger nærmest Søen, kaldtes i ældre Tider og
endnu, som det synes et Par hundrede Aar siden Møre, hvilket ligesom vort Møre
kun betyder «Kyststrækningen»3. Til det gamle svenske Hovedland eller Svithjod
hørte foruden de tre ovenfor nævnte Landskaber ogsaa Sjåland (Sø-Landet),
senere kaldet Rods-Lagen (Ro-Distriktet)4. Paa samme Maade er det ikke
usandsynligt, at Nord-Møre hos os oprindelig kun ansaaes som et Kyst-Distrikt, der
hørte til den throndhjemske Fylkesforening, uden derfor selv at danne et Fylke;
at Sønd-Møre ligeledes tilhørte den hørdske Fylkesforening, uden selv at danne
et Fylke; at baade Jadar (Jæderen) d. e. Kyst-Sletten, og Lister (o: Listerne eller
Bræmmerne), ja Agder selv kun ansaaes som Kyststrækninger, der tilhørte Rogernes
Fylke. Paa hiin Tid have rimeligviis Raumsdalen og Gudbrandsdalen staaet i
nærmere Forbindelse, og man øjner endog en Periode, i hvilken Raumsdal,
Gudbrandsdalen og Hedemarken var forbundne, medens Raumarike endnu ej var
et Fylke, kun et erobret Stykke Land, maaskee indtaget af alle «Raumer» (Raums-
1 Fornemmelig Jordberegningsmaaden efter Maanedsmater. Om den vestlandske Indflydelse minde
endnu desuden Nausterne i Valdres, foruden Huusgeraad, Skikke m. m.
2 Endog i Thelemarken finde vi stundom de for Vestlandet charakteristiske Maanedsmater.
3 I Ohtheres og Wulfstans Rejseberetninger (ved 880) heder det, at man paa Vejen fra Slesvig til
Preussen kom forbi Skaane, Bleking, Møre og Øland.
4 Se Olaf den Hell. Saga hos Snorre, Cap. 76, sammenholdt med Upplandslagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
