Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
ÆLDRE OG YNGRE FYLKER
dalens, Gudbrandsdalen og Hedemarkens Beboere) i Fællesskab. I Viken finde
vi paa lignende Maade Vestmare, den yderste Kystrand mellem Langesundsfjorden
og Rygjarbit, som et Anhang til Vestfold, medens Grønafylke først langt hen i
Tiden opstod ved en Sammenstøbning af Vestmare med Grønland og Thelemarken,
altsaa af vikske, raumske og rygske Bestanddele1. Denne Dannelse af nye Fylker
tilhører sandsynligviis den samme Tid, i hvilken de store Lagthings-Distrikter
fik sin endelige Ordning, og dette kan igjen ikke have fundet Sted, førend en
rum Tid efter at Norge var samlet til et eneste Heelt; den er vel nærmest at
tilskrive politiske Forhold. Og denne mere omfattende Forening maa sikkert have
været forberedt ved andre, mindre omfattende, saaledes at navnlig Raumsdal
for en Tid forbandtes med begge Mørerne, og Rogaland med Agder og
Thelemarken2.
15. Større Landskabsforeninger. Thjod.
Nøjagtigt at angive, naar alle de omtalte Fylker, eller Thrøndernes, Raumernes,
Hordernes og Rygernes Stammer begyndte tilsammen at kaldes Nordmænd, og
bleve sig selv bevidste, at de dannede en egen Nation, lader sig ikke anderledes
bestemme, end saaledes som det ovenfor er fremsat, nemlig ved den Tid, da de,
efterat være komne over Fjeldet ned til Østlandet og Viken, bleve bekjendte med
og for de her boende gautiske Folkefærd, hos hvilke Navnet «Nordmænd» efter
al Rimelighed først er opstaaet. Hermed er det dog ikke sagt, at Nordmændenes
1 Det er allerede ovenfor bemerket, hvorledes den ældre Gulathingslov endnu ikke med Bestemthed
synes at regne «Grønerne» til Viken.
2 Man finder allerførst Raumsdalen og begge Mørerne omtalte som hørende nærmere sammen, da
Harald Haarfagre forlenede Ragnvald Jarl med dem (Snorre Har. Haarf. S. Cap. 12). Det er merkeligt
nok, at Ragnvald Jarls Farfader, Ivar, kaldtes Upplendingajarl, Jarl fra Oplandene, hvilket maaskee
kunde antyde en Forbindelse mellem Raumsdalen og Oplandene. Da Harald kæmpede med Kongerne i
Hordaland, Rogaland og Agder i Hafrsfjorden, 872, vare Thelerne (fra Thelemarken) forbundne med disse,
og følgelig, som det synes, hørte Thelemarken endnu da til de sydvestlige Fylkers Forening; siden finde
vi, at Harald gav sine fire Sønner med Gyda, fra hvilke de yngre vikske Konger nedstammede,
Vingul-mark, Raumarike, Vestfold og Thelemarken. Dette viser, at Thelemarken idetmindste da var dragen
over i den vikske Forening. Med den ovenfor givne Oversigt over Fylkernes indbyrdes Forhold er det af
megen Interesse at sammenligne en Udsigt over Norges Inddeling, der findes i en gammel, paa det latinske
Sprog, omtrent i Slutningen af det 13de Aarhundrede forfattet, norsk Historie. Den inddeler Norge i tre
Hoveddele, Kystdistrikterne (maritima), Oplandene (montana) og Finmarken. Kystdistrikteme inddeles i
fire Hoveddele: Viken, fra Danmark (Halland) til Rygjarbit; Gulathingslagen, fra Rygjarbit til Søndmøre;
Throndhjem (Frostathingslagen) fra Raumsdal til Naumdal, og Haalogaland, nordenfor. Oplandene, der
begynde fra Gautlands (Vermelands) Grændser, bestaa af fire Hoveddele: Raumernes og Ringernes Rige
(Raumafylke og Hadafylke) med tilhørende Landskaber (Thoten, Land, Sigdal m. m.); Thelemarken med
de fjernere Fjeldegne (Setersdalen, Numedalen m. m.). Hedemarken med Elvdalene (Østerdalen);
Gud-brandsdalene med Lom m. m.; hertil kommer Valdres og Haddingjadal, der «ligge mellem Kystdistrikterne
og Oplandene, og høre under Gulathingslagen».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
