Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RIGSMAAL
101
oprindeligt Præg, end Tydskernes, og at hvad der om vore Forfædre endnu gjelder
temmelig langt ned i den historiske Tidsalder, om Tydskerne kun maa have gjeldt
i en forud for deres nu opbevarede historiske Optegnelser liggende Tid; at saaledes,
hvad de ældre Samfundsforholde angaar, Tydskerne snarere maa ty til Norden,
end Norden til Tydskerne, for at erhverve de nødvendige Oplysninger.
2. De oprindelige Samfundsklasser,
Idet vi saaledes især henvises til vore egne Kilder, hvor det gjelder at udfinde
det Oprindelige i den ældste germaniske Samfunds-Udvikling, kunne vi ej paavise
noget ældre og paalideligere Vidnesbyrd i denne Henseende, end den billedlige
Fremstilling af Samfunds-Udviklingen og de enkelte Samfundsklassers Oprindelse,
som indeholdes i det ældgamle norske Digt, der kaldes Rigsmaal, og er opbevaret
blandt de øvrige Digte, der under Fællestitlen «den ældre Edda» indeholde vore
Forfædres Gude- og Helte-Sagn i deres mest oprindelige og uforvanskede Form.
Dette merkelige Digt lyder saaledes:
I gamle Dage
paa grønne Stier,
vandred den vise,
vældige Aas,
den ramme Rig
med raske Skridt.
Midt paa Stien
monne han gaa
kom til et Huus,
paa Klem stod Døren;
ind han gik,
Ild var paa Gulvet,
der sad ved Arnen
Egtefolk tvende,
Aae og Edda1
alderstegne.
Rig kunde dem
Raad at sige,
midt paa Gulvet
monne han sætte sig,
og Husets Folk
paa hver hans Side.
Da tog Edda
en tykbaget Lev
tung og klumpet
tæt af Saaer;
midt paa Fadet
monne hun bære den;
Sodd var i Bollen,
satte den paa Bord,
Kalven var kogt,
kostelig Spise.
Op han stod,
til Sængs han gik,
Rig kunde dem
Raad at sige,
midt i Sængen
monne han lægge sig,
og Husets Folk
paa hver hans Side.
Der var han trende
Dage og Nætter;
monne han derfra gaa
midt paa Stien,
led mest derefter
Maaneder ni.
Et Barn fødte Edda
øst det blev med Vand,
sortsmudsket af Hud,
det hed «Træl».
Han tog til at voxe
og vel at trives;
skrumpent var
Skindet paa hans Hænder,
Knoerne ogsaa
krympede sammen,
Fingrene digre,
fælt hans Ansigt,
Ryggen ludende
lange hans Hæle.
1 D. e. Oldefader og Oldemoder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
