Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRÆNDSER. MARK
115
skrænkedes, medens Haulden, der i «Rigsmaal» kaldes Karlens Søn, blev anseet
som en Mand af Betydenhed, og paa en vis Maade kunde siges at indtage Jarlens
Stilling i Samfundet, da Jarletitlen selv indskrænkedes til nogle Faa.
4. Grændser. Marle.
Det er naturligt, at Grændsen, ej alene mellem de større Landskaber, men
ogsaa mellem de enkelte Bygder og enkelte Gaarde i ældre Tider maatte dannes,
som den endnu tildeels dannes, ved Skovstrækninger. Allerede Cæsar siger om
de gamle Germaner, at hvert enkelt Samfund sætter sin Ære i at have saa store
Ødemarker omkring sig som muligt1. Han sigter her tydeligt nok til de vilde
Skovstrækninger, som omgave de enkelte Bygder, men angiver en urigtig Grund,
hvorfor de i længere Tid vedbleve at være Ødemarker; det var ikke, fordi Folket satte
sin Ære deri, men fordi der ved Siden af de til Agerdyrkning opryddede Egne,
der naturligviis maatte ligge de faste Boliger nærmest, ogsaa udfordredes det
fornødne Land til Græsning for Kvæget. Man finder derfor overalt, hvor
germaniske Nationer have nedsat sig, at de enkelte Landskaber oprindeligen have
været omgivne af Skov- eller Hede-Strækninger2, der tilhørte alle Landskabets
Indbyggere i Fællesskab, og anvendtes til Græsgang for Kvæget. Saadanne fælles
Strækninger findes endnu paa mange Steder og fandtes i Oldtiden end hyppigere
i vort Fædreland under Navn af Almenninger; i disse var de fleste Setre anlagte,
og her blev Kvæget drevet hen til Græsning, naar det ikke længer kunde fødes
hjemme paa Gaarden, fordi det her voxende Græs maatte opbevares til
Vinter-føde. Paa samme Viis kaldes ogsaa i Schweiz og Schwaben den fælles
Bygdegræsgang «Allmeinde», i latinske Dokumenter compascuum eller via publica,
hvilket nøje svarer til vort almennings vegr (Almennings-Vej, der undertiden
bruges istedetfor slet og ret «almenningr»3. Men den almindeligste og meest om-
og liöi, om en Samling af Familier, der stillede en Mand til Hæren. Det maatte altsaa nærmest være
«menige», ikke bydende Krigsfolk, som ved dette Ord forstodes. Det er rimeligviis dannet af liöa, gaa, og
betegner vel oprindelig «Fodgængere», Følgesvende. Den angels. Form læt (Ædhelberts Love § 26) synes
rigtignok ikke at forudsætte denne Oprindelse.
1 Cæsar de bell. Gall. VI. 23. Civitatibus maxima laus est, quam latissimas circum se vastatis finibus
solitudines habere.
2 I Westfalen nævnes foruden «Markgerichte» ogsaa «Heidengerichte». Grimms Rechtsalterthümer
S. 499.
3 Denne Benævnelse «Vej» (vegr, via) om Græsgangen er saare merkelig; vi finde paa samme Maade
Ordet röst, der ogsaa betyder «Vej» eller en bestemt Vejlængde, brugt i samme Betydning; man skjelner
saaledes mellem heimröst, (Hjemme-Græsgangen) og ütröst (den ydre, fra Gaarden fjernere Græsgang),
der ogsaa kaldes ütvegr. Herved vil der kastes Lys paa den rette Maade, hvorved Norges Navn, Norvegr
eller Noregr, oprindelig Norörvegr, kan forklares; Navnet antyder maaskee kun «den nordlige Græsgang».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
