Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
GRÆSGANGE. BØNDER
delig været Græsgang1. Der er endog enkelte af dem, der snart endes paa -vin,
snart paa -heimr (d. e. Hjem), og som saaledes vidne om, at der maa have været
en Tid, i hvilken Græsningspladsen endnu kun var et foreløbigt Opholdssted, og
at den først efter denne Tids Forløb maa være gaaet over til at blive et fast «Hjem»2.
Af slige paa «vin» endende Stedsnavne findes de fleste i de indre Dal-Egne, og
ingensteds hyppigere end paa Voss. Alle disse Navne, i Forbindelse med de
tidligere omtalte paa Agder, hvis Endelse «sel» antyde en oprindelig Seter, og de
mange paa Østlandet, hvis Endelse «ruö» antyder en Oprydning, vise, hvorledes
den første Besiddelsestagelse af Landet ved samlede Fylker eller Hereder paa
een Gang blot kan have fundet Sted nærmest Kysten, og at forresten Gaardene
i de indre Dele enkeltviis maa være blevne opryddede, først til Græsgang, siden
til Agerdyrkning. Og dette er endnu Agerdyrkningens og Bebyggelsens
sædvanlige Gang i de afsidesliggende Skovegne, hvor Bebyggelsen fremdeles kan siges at
skride frem3.
Odelsjorden erhvervedes saaledes i de ældste Tider deels ved den første Uddeling,
der rimeligviis skede ved Lodkastning, deels ved senere Erobring fra den raa
Naturtilstand, nemlig ved Oprydning og Opdyrkning af skovbegroede, men til
Bebyggelse skikkede Egne. Ethvert saadant Sted, hvor Familien opslog sin faste
Bopæl, gik derved over fra at være en midlertidig Græsgang til et uforanderligt
Hjem (heimr), og flere slige Hjem dannede tilsammen en Bygd. Alle de, som
byggede og boede i Bygden, kaldtes med et fælles Navn Bønder (bændr, büendr
d: Boende), og enhver enkelt Bondes Bopæl kaldtes et Bol eller Bøie (bol, bæli).
Men ikke alle Bønders Vilkaar vare de samme; nogle vare Haulder og ejede Odel,
andre dyrkede kun Hauldernes Jord til Leje, nogle nedstammede fra frie
Forfædre, andre fra frigivne Trælle; derved opstod efterhaanden Forskjellen ej alene
mellem Haulder og Lej lændinger, men mellem de saakaldte store og fornemme
Bønder (Storbønderne) og de fattigere og ringere Jorddyrkere (Thorpare,
Kot-Karle)4; og det var til denne ringere Klasse, Benævnelsen «Karl» omsider ind-
1 F. Ex. Björgvin eller Bergvin (Bergen) o: Bjerg-Græsgangen; Eiövin o: Græsgangen paa Ejdet;
Skaövin, Sköövin eller Skööin (oprindelig Skandvin) o: Græsgangen paa Udkanten; Leikvin o:
Lege-Græsgangen. Der ere ogsaa Steder, der simpelthen kaldes Vin eller i Fleertal Vinjar, c: Græsgangene, f. Ex.
Vinje i Thelemarken, Vinje i Snaasen, Vinje paa Nordmøre, o. s. v. I Gotisk bruges vinja endnu som det
sædvanlige Ord for «Græsgang»; i Angelsaxisk, hvor det lyder wynn, og i Tydsk, hvor det lyder «Wunne»,
«Wonne», er det derimod gaaet over til at betegne en Behagelighed i Almindelighed.
2 F. Ex. Skerfheimr og Skerfvini (Skjerum og Skjerven) i Lardal, Jjoptheimr og J>optyn d. e. jDoptvin,
(Thofte) i Gudbrandsdalen. I Gotisken bruges haims o: heimr ligefrem til at betegne det græske xatjnrj,
Lat. vicus. 3 Se Geijers Gesch. Schwedens 1ste Deel S. 79.
* Af de i Tydskland saa ofte omtalte Lazzen, Liten, Leten eller Liden, der dannede en egen Klasse
mellem de Frigivne og de Fribaarne, kjender man hos os intet Spor, med mindre det skulde være det gamle
digteriske Udtryk liöar (s. Gudr. K.) om menige Stridsmænd, leigu-liöi om en Lejlænding, liö om Hæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
