Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRÆNDSERYDNING. KONGEN
117
(Hejdernes Grændseskov) bleven opdyrket, og fortinlig Oplysning i denne
Henseende giver især Thelemarken, hvor vi have seet at Opdyrkningen har fundet
Sted fra to Sider, nemlig fra Rogaland og Grønland, uden at Landskabet derved
strax kom til at danne noget eget Fylke, hvilket ikke har kunnet finde Sted, førend
Nybyggerne fra begge Sider havde mødt hinanden og paa en vis Maade smeltet
sammen. Et saadant Møde af Grændseryddere og paafølgende Forening finde vi
udtrykkeligt omtalt i en sildigere Tidsalder, fra hvilken allerede sikkrere
Efterretninger haves; Snorre beretter nemlig, hvorledes Jæmteland opryddedes af
Nordmænd fra Throndhjem, og det tilstødende Helsingeland af Sviar fra Svithjod,
Men at Jæmterne og Helsingerne (dog rimeligviis kun de øvre, der boede Jæmterne
nærmest) forenede sig under den norske Konges Overherredømme1. Paa denne
Maade ere vel flere «Marker» blevne forvandlede til Fylker eller særegne
Landskaber2. Meest gjennemgribende synes en saadan Opdyrkning af Markerne at
have været i Danmark, hvor Ordet «Mark», er gaaet over til at betegne det
dyrkbare og dyrkede Land i Almindelighed. Men det maa heller ikke glemmes, at
hele det oprindelige Danmark, hvad ogsaa Navnet viser, selv kun var en eneste
«Mark».
5. Kongen og Følget.
Vi have seet, hvorledes den fribaarne «Karl» ved at erhverve Odelsjord hævede
sig til at blive Hauld, og hvorledes Haulds- eller Odels-Klassen dannede et Slags
Aristokrati fremfor den ikke j or dej ende Klasse af Fribaarne. Rigsmaal antyder,
hvorledes Jarlernes Klasse ved at indgaa nærmere Forbindelse med Hauldernes
ogsaa hævede sin en Grad højere op paa samme Maade; Jarlen tillægges nemlig
Sønnen Konr ungr, hvorved Digteren øjensynlig vil have Kongen betegnet. Men
Kongen var i det oprindelige germaniske Samfund ikke fød Regent. «Kongerne»,
siger Tacitus, «vælge de efter fornem Byrd, men Anførerne selv efter deres
Dygtighed». Herved har Tacitus baade antydet, at Kongen, som Konge, slet ikke
derfor behøvede at være «Anfører» (dux), og at tillige det væsentlige ved
Kongeværdigheden var den fornemme Byrd. Til hiint «dux» hos Tacitus svare ligefrem
de gamle Benævnelser fylkir og hersir, og herved bliver det heel sandsynligt, at
disse Værdigheder i den fjernere Oldtid neppe vare arvelige. Den gamle engelske
Forfatter Beda, der foruden mange andre Skrifter skrev Englands Kirkehistorie
omtrent ved 728, nævner udtrykkeligt, hvorledes Saxerne i Tydskland styredes
1 Se Snorre, Haak. God. S. Cap. 14, og især Geijer, Gesch. Schw. S. 79, Note.
2 Man kvinde formode at Raumarike ogsaa oprindelig kun har været Raumernes Mark, besat af alle
Raumer i Fællesskab, indtil det forøgedes ved Erobringer og blev et «Rige».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
