Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
KONGEN
af Fyrster, der efter Lodkastning anførte Hæren i Krig1, Regenter, der ikke kaldtes
Konger, men skifteviis førte Regjeringen; og vore gamle Sagn vide ligeledes at
berette om Fylker, der ikke beherskedes af Konger, men af Jarler eller Herser.
I Ordet «konungr» (angels, cyning, tydsk chuninc) ligger derimod fra første Færd
af Begrebet om fornem Herkomst, da Ordet kon, kun eller kuni, hvoraf det er
afledet, ligefrem betegner «Slægt», og «konungr», betyder saaledes oprindelig kun
«en af en Slægt», ligesom det latinske generosus, der ogsaa er gaaet over til at
betegne høj Byrd. Kongerne maa derfor i den ældste Tid kun have været de ved
Byrd og Anseelse mest fremragende Medlemmer af Jarleslægterne, og de have
som saadanne vistnok udøvet megen Indflydelse, men dog ikke været Fylkernes
selvskrevne Herrer, ligesom det og ikke alene er sandsynligt, men endog vist, at
der i eet Fylke kunne have været mange Konger paa een Gang. Hvad der
egentlig fra først af stemplede den anseede Jarle-Ætling til Konge og hvad det
betegnende ved Kongeværdigheden egentlig var, derom indeholde vore Oldskrifter
ingen bestemte Udsagn, men kun dunkle Vink og Antydninger, der dog, ret
forstaaede, give tilstrækkelig Oplysning. Rigsmaal lader, som vi have seet, allerede
Jarlen efter Rigs Bud tilegne sig «Odelsvolde, ældgamle Bygder», og synes
derved at antyde en Optræden som Erobrer; Kongen (egentl. Kon den unge) optræder
endnu bestemtere som Kriger, sysler med Vaaben og Jagt og tilegner sig højere
Indsigter (Runer), indtil han endelig begynder at kede sig ved sin
Uvirksomhed og Erobringslysten begynder at vaagne hos ham. Dette udtrykkes i
Digtet saaledes:
Red Kon den unge
i Kjær og Skove,
Kolven lod han flyve,
Fugle han skød.
Da kvad en Krage,
paa Kvist den sad:
hvi skal du, Kon unge,
kun skyde Fugle?
Heller burde I
paa Heste ride
og Hæren fælde.
Dan og Danp
have bedre Haller,
bedre Odel
end I selv have;
de skjønne godt
paa Skibet at ride,
Eggen at svinge,
Saar at give.
1 Beda hist. eccl. V. 10. «Non enim habent regem iidem antiqui Saxones, sed satrapas plurimos, suæ
gent i præpositos, qui, ingruente belli articulo, mittunt æqualiter sortes, et quemcunque sors ostenderit,
hunc tempore belli ducem omnes sequuntur, huic obtemperant; peracto autem bello rursum æqualis
po-tentiæ omnes fiunt satrapæ». Det er ikke at oversee, at Kong Alfred i sin Oversættelse af Beda kalder
disse Fyrster ealdormenn, den angelsaxiske Benævnelse paa de øverste Befalingsmænd næst Kongen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
