Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 KONGETITEL
Feudalforfatningens Tilværelse i et Land er altsaa et umiddelbart Vidnesbyrd
om at en saadan Besiddelsestagelse eengang i Tiden har fundet Sted; den antyder
saaledes et bestemt historisk Faktum, der ved Undersøgelsen af de germaniske
Nationers Udbredelse og Vandringer bliver af særdeles Vigtighed. Man kan let
forestille sig, hvorledes det ved en saadan Besiddelsestagelse gik til i et allerede
sterkt befolket Land, f. Ex. i Gallien, da Frankerne bleve dets Herrer, og i de
Egne af Tydskland, hvor de indvandrende Germaner allerede fandt keltiske
Nationer bosatte. Her maatte den af os allerede ovenfor (S. 109) antydede Ordning
af Forholdene indtræde, at nemlig de paa ethvert Grundstykke bosatte Jorddyrkere
fulgte med Grundstykkerne som hørige, maaskee endog som Livegne, medens
de enkelte haandgangne Mænd eller Baroner hver for sig optraadte som Herrer
eller Odeismænd. Forsaavidt der fandtes Stæder, som f. Ex. i det aldeles
romaniserede Gallien, da bleve disse de sædvanlige Tilflugtssteder for dem, der før
Invasionen udgjorde den egentlige højere Klasse, og her kunde de idetmindste
en Tidlang leve nogenledes uforstyrrede, da Germanerne, som ikke yndede
Bylivet, rimeligviis bedst fandt sin Regning ved at lade dem tilkjøbe sig Rolighed
ved betydelige Afgifter. Af denne Stad-Befolkning, der efterhaanden forøgedes
med enkelte indflyttede Medlemmer af Jorddyrkerklassen, udviklede sig i Tidens
Løb i disse Lande den saakaldte Trediestand eller Borgerstand ligeoverfor
Adelstanden.
Hvor altsaa Følge-Institutionen frembragte hele Riger, maatte
Statsforfatningen blive feudalistisk, og der kunde naturligviis Odels-Institutionen ikke komme
til Udvikling. Hvor Følge-Institutionen derimod kun var tilstede i sin oprindelige,
beskednere Skikkelse, som i Norge i den tidligere Periode, der maatte
Odels-Institutionen blive den forherskende, og Følge-Institutionen selv antage en
Cha-rakteer, der var fordragelig med Odels-Institutionen. Her var det saaledes heel
tænkeligt, at en Odeismand, naar han forresten intet havde imod at give Slip paa
sin personlige Uafhængighed, eller naar han antog at kunne erhverve større Magt
og Anseelse under en Høvdings Beskyttelse, sluttede sig til denne og blev hans
haandgangne Mand. Og forsaavidt denne Høvding besad saa store
Landejendomme, at han kunde bortforlene enkelte Dele deraf, maatte der kunne være
Haulder eller Odeismænd, som ved Siden af deres private Odelsgods tillige besad
Lehnsgods, for hvilket de vare deres Høvdinger visse Tjenester eller Afgifter
pligtige. Det kom nu kun an paa, hvilken af disse to Interesser, Odels- eller
Lehns-Interessen, der blev den overvejende i Fylket. Lykkedes det en Konge, paa denne
Maade at knytte Fleerheden af de mægtigste Odeismænd til sig, blev han i
Virkeligheden Fylkets Herre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>