Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
FRIGIVNE
fædre heel taalelig, langt taaleligere, end hos Romere og Grækere. Trællene havde
sædvanligviis egen Ejendom, kunde endog besidde Vaaben, som Herren ikke
egenmægtigt var berettiget til at fratage ham1, og kunde, naar de havde samlet
Penge nok dertil, løskjøbe sig, ligesom de ikke sjelden frigaves2. En saadan
Frigiven kaldtes leysingi, og vedblev vistnok at staa i et Afhængighedsforhold til
Herren, men ikke længer saaledes, at denne havde nogen Forføjningsret over hans
Person, eller at han ikke, naar han ellers havde Midlerne dertil, ganske skulde
kunne forlade Herrens Huus og nedsætte sig paa sin egen Haand. Sandsynligviis
var det Frigivne, af hvilke Lejlændingsklassen, idetmindste i de ældste Tider,
fornemmelig bestod; men i saa Fald var deres Retsforhold omhyggeligt sikkret,
thi i vore ældre Love er det Bestemmelserne om «Landslejen», det vil sige om
Forholdet mellem Grundejer og Lej lændinger og disse indbyrdes, der indtage
den største Plads, og ere affattede med størst Omstændighed. Af andre
Bestemmelser om de enkelte Klassers Rettigheder seer man, at den Frigivne og den
Frigivnes Søn dannede en Mellemklasse mellem Trællen og Bonden. Der omtales
og stundom mellem Frigivnesønnen og Bonden en Mellemklasse, hvis Medlemmer
betegnes med det besynderlige Navn Reks-Thegn (egentlig Vreks-Thegn), hvilket
Ord, der kommer af at reka eller vreka (o: vrage, drive bort), neppe kan andet
end sigte til, at de dermed betegnede Folk have ført et mere løst og ledigt Liv,
end de fast bosatte Godsejere. Man skulde ellers formode, at den Klasse af
Smaa-handlere, omvankende Kræmmere, Pengesamlere og Pengeudlaanere, der altid
opstaar i et allerede nogenledes ordnet Statssamfund, fornemmelig har bestaaet
af Frigivne eller Frigivnes Børn. Ved krigsfangne og siden frigivne Trælle kom
det dog naturligviis ogsaa meget an paa deres oprindelige Stand, hvad Stilling
det efter Frigivelsen tillodes dem at indtage i Samfundet3. Og i det Hele taget
behøvedes der ikke ret mange Generationer til at bringe en Frigivens Ætling paa
samme Fod, som Haulderne. Besiddelse af Land var dertil den væsentligste
Betingelse. Denne maatte det vistnok have sine Vanskeligheder at opnaa, da den
med Odelet forbundne Løsningsret, som man egentlig kunde kalde Familiens
uforgængelige Medejendomsret, saa at sige forvandlede ethvert Kjøb af fast
Ejendom til et Pantelaan, og gjorde Besiddelsen af kjøbt Jordegods usikker, eftersom
1 Se herom især den merkelige Beretning i Gisle Surssøns Saga S. 4. — Trællens private Ejendom
(orka) omtales oftere i vore ældre Love. Erling Skjalgssøn gav sine Trælle Grundstykker at dyrke, se
Snorre Olaf d. H. Saga Cap. 22.
2 At der i England maa have været en Mængde Livegne, sees desforuden ej alene af flere Diplomer,
men ogsaa af Bedas Beretning om Biskop Wilfridh, at han, da Kong Ceadwealha af Wessex havde givet
ham Distriktet Seolesigg (Selsey), strax frigav 250 der bosatte Livegne. (Beda, H. E. IV. 13).
3 F. Ex. hvor den skotske Jarl Melduns Søn bliver Godsbesidder paa Island, Landn. II. 17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
