Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
RETSKLASSER
skulde tage, men ogsaa hvormeget enhver efter sin Stand skulde give1. Ifølge
Frostathingsloven betragtedes Hauldens Ret ogsaa som Eenhed2, men
Stignings-forholdet var her ikke hvad man kalder dobbelt op, men kun som 2 : 3. Her nævnes
følgende Klasser: Frigiven, Frigivens Søn, Reks-Thegn, aarboren Mand, Hauld,
Lendermand (Herse), Jarl, Konge3. Og Maalestokken var eller skulde egentlig være:
Frigiven 15/8i, Frigivens Søn 8/27, Reks-Thegn 4/$» aarboren Mand 2/3, Hauld 1, Herse
1V2, Jarl 21/«, Konge 33/8. Men da man i hine Tider ej havde Midler til at foretage
nøjagtige Beregninger, finder man ikke alitid det her angivne Forhold iagttaget3.
Efter begge Lovgivninger udgjorde Hauldens Ret tre Mærker eller 24 Ører4.
For Østlandet savner man vistnok den ældre Civil-Lovgivning, følgelig ogsaa
Saktal, men i de Bestemmelser om Begravelser i Kirkegaard, der findes i de endnu
opbevarede Christenretter for Oplandene og Viken, finde vi disse Klasser nævnte:
Træl, Frjalsgjafe, Leysinge, Hauld, Lendermand (Herse)5. Her skjelnes mellem
Frjalsgjafe og Leysinge, men ikke mellem Hauld og Bonde. Heraf skulde man
næsten formode, at Lejlændingsvæsenet ikke var saa almindeligt paa Østlandet,
som paa Vestlandet, eller at Gaardene allerede meget tidligt vare udstykkede i
mindre Stykker, som dog alle vare Odler, og berettigede deres Ejere til at bære
Titelen Hauld. Navnet «Hauld» og «Bonde» synes her omtrent at have været
eenstydigt, da det heder, at Lendermænd (Herser), der ingen Deel have i
Kirkegaarden, skulle ligge i Bøndernes — herved kan blot forstaaes Hauldernes — Plads.
At der mellem de her nævnte Klasser ogsaa paa Østlandet fandt Stigningsforhold
Sted med Hensyn til deres saakaldte Ret, og at navnlig Haulden ogsaa her som
Normal-Ret oppebar tre Mærker, kan vistnok ikke betvivles. Vi erfare ved
Sammenligning af alle de her anførte Lovgivninger, at Klasseinddelingen, de enkelte
mindre Afvigelser fraregnede, over hele Norge var omtrent den samme, og at
Klasserne i Hovedsagen lade sig henføre til de allerede i Rigsmaal antydede,
saaledes, at der af Trælle-Klassen var udsprungen trende eller tvende (den
Frigivne, den Frigivnes Søn og Reks-Thegnen, eller Frjalsgjafen og Leysingen); af
Karle-Klassen trende (Bonden eller den Aarbaarne, Haulden og Hersen); og af
Jarle-Klassen een (Kongen).
Efter den engang fastsatte «Ret» bestemtes siden alle andre Bøder for større
eller mindre Fornærmelser, der vare Rettens Indehaver tilføjede, eller for større
eller mindre Forbrydelser, Rettens Indehaver selv maatte begaa. Maalestokken
1 Ældre Gul. L. Cap. 185. 2 Ældre Frost. L. X. 34.
8 Sammenlign f. Ex. X. 34 med IV. 53, X. 35, X. 41, XIII. 15. Man synes undertiden at have
beregnet som 2 : 3, undertiden som 3 : 4, alt eftersom Regningen faldt bekvemmest.
* En Øre var i Vegt lidt mere end en nuværende Sølvspecie; men Sølvets Værdi var i hine Tider mange
Gange større end nu. fi Ældre Borg. Chr. R. Cap. 9. Ældre Eids. Chr. R. 50.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
