Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAKTA L. RETSKLASSER
135
Familier eller Kommuner først kom overeens, ligesom man vel ogsaa maa antage
dem for den Deel af Lovgivningen, der allerførst paa en eller anden Maade blev
skriftligt optegnet; thi paa anden Maade var det vel nemlig ikke muligt at
fastholde en Mængde Talstørrelser. Det heder derfor ogsaa om Halfdan Svarte,
Oplandenes og Vestfoldens Konge, «at han satte Love, overholdt dem selv og tvang
alle Andre til at overholde dem, ligesom han og, forat Overmod ej skulde krænke
dem, selv indrettede Saktal og bestemte Bøder for Enhver efter hans Byrd og
Stand»1. Her synes det visselig, som om Saktallet og Bøderne udgjorde
Hovedsagen og Hovedindholdet. Saaledes var det ogsaa i Virkeligheden, thi det er just
paa denne Statens Mellemkomst til Hindring af Familiefejder, at det hele
Sammenhold mellem Familierne og følgelig det hele Samfund hvilede.
I den ovenanførte korte Beretning af Snorre nævnes det udtrykkeligt, at de
i Saktallet bestemte Bøder rettede sig efter Enhvers Byrd og Stand. Dette var
Tilfælde i alle germaniske Stater, og der gives ikke een germanisk Lovbog fra
Oldtiden, som ikke nøjagtigt bestemmer, hvor stor Bod der tilkom Enhver efter
hans Stand2. Men heraf fulgte, at ogsaa de forskjellige Klasser eller Stænder nøje
maatte omtales, og deres gjensidige Rang udhæves; og derfor er det Saktallet
eller Kapitlerne om Drabs- og Volds-Bøder i de ældre Lovsamlinger, der giver
nøjagtigst og mest udtømmende Underretning om den i de ældre ger maniske
Stater stedfindende Klasse-Inddeling. Det indbyrdes Rangs-Forhold mellem dem
angives saa nøjagtigt ved den større eller mindre Pengesum, hvis Udredelse i
ethvert Tilfælde foreskrives, at man næsten kan sige at ethvert Medlem af
Borgersamfundet er ansat til en bestemt Pengeværdi.
Vi have endnu den ældre Gulathingslovs og den ældre Frostathingslovs
indbyrdes noget afvigende Bestemmelser om enhver Klasses «Ret». Som
Hovedklasser nævnes i hiin: Frigiven, Frigi vens Søn, Bonde, Hauld eller Odelsbaaren,
Lendermand (d. e. Herse), Jarl, Konge. Som Eeenheden synes Hauldens Ret
at være betragtet3. Bondens Ret udgjorde Halvdelen af Hauldens, Hauldens
Halvdelen af Hersens, dennes Ret Halvdelen af Jarlens, Jarlens Halvdelen af
Kongens. Den Frigivnes Søns Ret udgjorde 2/3 af Bondens, og den Frigivnes i
de fleste Tilfælde 3/4 af hans Søns4. Maalestokken var altsaa: Frigiven x/4,
Fri-givens Søn Va» Bonde */«» Hauld 1, Herse 2, Jarl 4, Kongen 8. Og denne
Maalestok fulgtes ej alene ved Beregningen over, hvormeget Enhver efter sin Stand
1 Snorre, Halfd. Sv. Saga Cap. 7.
2 Endog den gamle russiske, af Jaroslav c. 1040 givne Pravda eller Lovgivning indeholder
Bestemmelser herom.
8 Ældre Gul. L. Cap. 180: Nu beregnes «Gjald» i Gula saaledes: Haulden 18 Mark «Lov-Øre»; derfra
skal Gjalden voxe og aftage som andre Retter. 4 Ældre Gul. L. Cap. 91, 185, 200.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
