Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147 KONGEMAGT OG PRESTEMAGT
Anderledes forholdt det sig derimod, naar Kongen allerede troede sig saa mægtig,
at han kunde sætte sig ud over de bestaaende Indretninger og med væbnet Magt
tilrøve sig Regjeringen over større Landsdele, eller optræde som Erobrer; der var
Forbundsforfatningen omstyrtet, det hele Land blev den erobrende Konges Odel,
og de deres verdslige Magt berøvede Herser eller Hereds-Goder kunde af denne
blot beholde den gejstlige Deel tilbage; med andre Ord, her adskiltes
Preste-Standen fra Høvdinge-Standen. Et saadant Forhold synes, ifølge Tacitus’s
Skildring, for en Deel allerede at være indtraadt i Tydskland paa hans Tid, forsaavidt
vi finde Presterne omtalte som forskjellige fra Kongerne og Fyrsterne. Dog er
det rigtignok at lægge Merke til, at vore ældre Sagn ej alene omtale enkelte Goder,
men hele Gode-Kollegier ved de fornemste Templer. I Ynglinga-Saga fortæller
Snorre, at der i Aasgaard, Gudernes Hjem, var et Tempel med 12 Offer-Goder
eller Diar1. Denne Beretning angaar nu vistnok fabelagtige Gjenstande, men da
det heder, at Odin siden kom til Svithjod og der opførte Sigtuna-Templet, hvor
der offredes «efter Æsernes Sædvane»2, kan man ikke betvivle, at Sagnet har
henført til Aasgaards Tempel, hvad der fandt Sted i Sigtuna’s, og at dette virkelig
havde et Kollegium af 12 Offergoder, enten foruden Kongen selv, eller med Kongen
i Spidsen. Paa denne Maade kan man vistnok tænke sig, at der ogsaa, hvor den
ældre germaniske Forbundsforfatning herskede, ved Siden af den egentlige
Over-Gode, der tillige udøvede den verdslige Magt, fandtes Under-Goder, der kun havde
med Offringerne at bestille, og som altsaa virkelig kunne siges at have dannet
en egen Preste-Stand3. Ved Templet i Hleidr var der upaatvivleligt ogsaa flere
Goder, om endog blot for at kunne udføre de uhyre Offringer, som der aarligt
fandt Sted. Man tør saaledes ikke ubetinget af Tacitus’s Ord slutte, at
Preste-standen overalt i Tydskland var adskilt fra Her sker st anden. Det synes kun at
have været Tilfældet hos de Folk, med hvilke han, eller Romerne, nærmest kom
i Berørelse, nemlig de sydligere og vestligere Germaner. Om Saxerne vide vi
gjennem Beda (se ovenf. S. 143), at Forbundsforfatningen endnu i en langt
sildigere Tid hos dem var den herskende.
1 Yngl. Saga Cap. 2.
2 Yngl. Saga Cap. 5: «Odin tog sin Bopæl ved Mælaren paa det Sted, som nu kaldes Sigtuna; der
opførte han et stort Tempel, hvor der offredes efter Æsernes Sædvane».
3 Der nævnes undertiden visse Bestillingsmænd, hvis Hverv upaatvivleligt synes at maatte gjøre dem
til etslags Gejstlige, nemlig de saakaldte f»ulir (Angels. J>yle), der, som det lader, offentligt foredroge eller
foresang Folket Gudelærens Myther. Dette kunde de neppe, uden at være i Besiddelse af en højere
Religionskundskab end Menigmand, og neppe engang uden at være indviede i Religionens Mysterier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
