Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
LEVEREGLER
især ved den danske Form Frø eller den saxiske Fro, har givet Anledning til
For-vexlingen med Frode.
Hvad Snorre har omtalt som en sikker Kjendsgjerning, grunder sig vistnok
kun paa dunkle Sagn, og hine Fyrster, om hvis Tilværelse i Oldtiden han ej nærer
mindste Tvivl, ere aabenbart kun mythiske og ethnographiske Sagnfigurer.
Men desuagtet indeholder hans Udsagn et Vidnesbyrd om, at man endnu paa
hans Tid satte Indførelsen af den Skik at højlægge de Afdøde, i Forbindelse med
Frey, altsaa med Frau ja-Dyrkelsen, for Sveriges, og med Dan, altsaa med
Kongenavnets Opkomst, for Danmarks Vedkommende. Den rette Sammenhæng er
rimeligviis den, at Frau j a - Dyrkelsen, som i sig selv maa have været en fredelig
Kultus, modsat den krigerske Odins-Dyrkelse, men som tillige synes at have været
forbunden med langt flere Mysterier og frygtvækkende Offerskikke end denne,
paabød Højlæggelsen af Ligene, og at Danerne, som ved deres Sammensmeltning
med Goterne ligeledes antoge den særegne Frauja- eller Nerthus-Dyrkelse,
derved ogsaa optoge den med denne Dyrkelse forbundne Begravelses-Skik. Og virkelig
indeholde de fleste Grave fra Jernalderen, der i Danmark forefindes, Levninger
af ubrændte Lig, medens Gravene i Sverige og Norge i Regelen indeholde brændte
Lig, og Højlæggelsen i disse Lande kun synes at have været anvendt i
Hedendommens senere Dage, og alene ved de fornemmere Mænd1. Sandsynligviis stod
den, hvad Norge angaar, i nøje Forbindelse med Ynglinge-Ættens Optræden som
den, der tilsidst erhvervede Herredømmet i Landet, hvorom der i det Følgende
vil komme til at handles udførligt2.
Ogsaa Giftermaalene synes at have været sluttede under religiøse Ceremonier.
Der findes Antydninger til, at en formelig Vielse fandt Sted, ved hvilken Eds- og
Forbunds-Gudinden Vaar paakaldtes3. Og ved Arve-01, eller Begravelses-Gilder,
maaskee og i de fleste større Gilder, synes omtrent de samme Mindeskaaler, eller
Skaaler for Guderne, som ved Offergilderne, ledsagede af højtidelige Løfter, at
have været tømte4.
Aasa-Religionen maa ifølge sin Oprindelse og Udviklings-Gang mere betragtes
som et Udtryk af Folkecharakteren, end som den Rettesnor, efter hvilken
Folke-charakteren formede sig. Den indlod sig ikke paa at opstille nogen absolut
Dyds-eller Sædeligheds-Lære, den antyder kun i Almindelighed Dyden som priisværdig
1 Sammenig, hermed hvad der fortælles af en anonym Forf., hvis Skrift ledsager Gronovs Udgave af
Ammian, at Østgoten Theodorik allerede i levende Live lod sig indrette en muret Begravelse af
Qvader-stene, til at dække oven til. 8 Se nedenfor i næste Afsnit § 4.
3 Thrymskvida Str. 30, hvor det heder: «vier os sammen under Vaars Haand».
* Det var især ved Mindeskaalene over de Afdøde, og ved Bragebægeret (Bragafull), at slige Løfter
(heistrengingar) synes at have været aflagte; Snorre Yngl. S. Gap. 40, Ol. Tr. Saga Cap. 39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
