Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 NÆRINGSVEJE
sejlende til den store Valplads. Gik end vore Forfædres Søt og i de ældste Tider
ikke synderlig langt, neppe udenfor Landet selv eller i det Højeste til Danmark
og Østersøen, saa synes de dog at have været desto hyppigere. Endog deres første
Ankomst til Landet var, som allerede ovenfor viist, efter al Rimelighed skeet
søværts; Besættelsen af de vestlige, tidligst befolkede, Kystfylker og
Kommunikationen mellem dem kan ligeledes ene have foregaaet ved Omsejling af Kysterne.
Søen afgav desuden en af vore Forfædres vigtigste Næringsveje, Sejlads og
Sø-væsen var derfor fra umindelige Tider ligesom sammenvoxet med Folkelivet i
Norge, og uadskilleligt derfra; Skibet var for Nordmanden, hvad Stridsvognen
og Stridshesten var for Fastlandets Slettebeboere. At besidde det smukkeste,
pragtfuldeste og hurtigst sejlende Skib var hans Stolthed; de gamle Sagn dvæle
med særegent Velbehag ved Beskrivelsen af prægtige Skibe; i sit Skib lod Krigeren
sig efter Døden brænde eller høj lægge1, og ofte indrettedes endog Gravhøjen
saaledes, at den fremstillede de raa Omrids af et Skib (de saakaldte Skibshøje). Det
er derfor intet Under, at vi endog fra de ældste Tider finde mange forskjellige
Slags Fartøjer omtalte, fra den mindste Baad til de største Krigsskibe, de
saakaldte Langskibe eller Skeider. Kjøbmandsskibene, der havde en mere buget,
paa Rumfang beregnet Form, kaldte man sædvanligviis Knerrer2. Det ældste
Slags Skibe, der rimeligviis mere lignede store Baade end virkelige Skibe, og som
synes at have været i Brug, da Sejladsen endnu var i sin Barndom, kaldtes Kjoler,
Enkelttal kjoll, angelsaxisk ceol.
Tacitus siger — hvad vi allerede ovenfor have anført — at Tydskerne ansaa
det for et Tegn paa Dovenskab og Uselhed at erhverve ved sin Sveed hvad det
kan vindes ved Vaabenfærd, og at de derfor i Almindelighed foretrak Krigens
Sysler for den fredelige Agerdyrkning. Den samme Tendens aabenbarer sig ogsaa
i Rigsmaal, hvor Vaabenfærd skildres som Jarleklassens egentlige Kald, medens
Agerdyrkningen er overladt til Karlen, og dens allerbyrdefuldeste Sysler endog
til Trællen. Men denne Lede til Agerdyrkning og fredelige Sysler kan deels kun
have hersket i den allerældste Tid, hvor Karle- og Jarle-Klassen endnu var strengt
afsondrede, deels kun have været egen for en Samfunds-Udvikling, hvor den
krigerske Feudalforfatning aldeles havde fortrængt den oprindelige
Odelsforfat-ning. I Norge, hvor Karle-Klassen gjennem Odelsforfatningen havde hævet sig
til at danne en Haulde-Stand, der paa en vis Maade kunde siges at indtage den
Plads, Jarlerne fordum, da de udgjorde en egen Krigerkaste, indtog, nød Fredens
Sysler, Agerdyrkning, Fiskeri og Handel, altid den tilbørlige Agtelse, og de for-
1 Se især det smukke Sagn om Søkongen Hake i Yngl. Saga Cap. 28. Begravelser i Skibe omtales
meget hyppigt i vore Oldskrifter. 2 I Enkelttal knarr eller knörr, Flertal knerrir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
