Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDELSREJSER
181
nemste Mænd, ja Kongerne selv, fandt det ikke under deres Værdighed,
personligt at deeltage deri. Vi møde saaledes ikke faa Exempler paa, at anseede
Høvdinger i Norge og paa Island selv saaede deres Ager og var tilstede ved
Indhøstningen. Den raa Kriger lod vel haant derover, men den raa Kriger lader allesteds
og til alle Tider haant over de fredelige Beskjeftigelser.
Agerdyrkning ved Siden af Fædrift og Fiskeri udgjorde derfor i Oldtiden,
ligesom nuomstunder, Nordmændenes vigtigste Næringsveje indenlands. Men
særegen var derhos for Nordboerne den Anseelse, hvori Handelen stod som Næringsvej,
og den Iver, hvormed Handelen blev dreven, endog af de fornemste Familiers
Medlemmer. Dette havde vel for en Deel sin Grund i den Handels-Aand, som
fra de ældste Tider synes at have været den norske Nationalcharakter egen, og
som endnu saa stærkt aabenbarer sig; men for en Deel, og vel endog væsentligt,
i den Omstændighet, at Handelsmanden i hine Tider selv maatte foretage de
nødvendige Handelsrejser til fremmede Lande, og tillige heel ofte, hvor det gjaldt,
med væbnet Haand maatte forsvare sig selv og sit Gods mod fjendtlige Krigeres
eller Røveres Angreb til Lands eller Vands. Handelsmanden kaldtes derfor ogsaa
betegnende en Farmand, og hans Syssel var den, der paa eengang fordrede og
medførte meest Dannelse, Livserfaring, Aandsnærværelse og Uforfærdethed. Det
var endog, idetmindste i senere Tider, almindeligt, at de fornemste Familiers
yngre Medlemmer tilbragte nogle Aar paa Handelsrejser som etslags
Dannelses-og Livserfarings-Skole. I Førstningen naaede vel disse Handelsrejser ikke
synderligt ud over Norges egne, eller i alle Fald Nordens, Enemærker, men efterhaanden
maa de have strakt sig videre. Dog, ligesom det i mange eller vel endog de fleste
Tilfælde var vanskeligt, naar en Handelsrejse foregik til Søs, at drage en skarp
Grændse mellem en saadan og et Sørøvertog, da ogsaa Handelsmanden maatte
være bevæbnet, og en forekommende Lejlighed til at gjøre Bytte let kunde friste
ham, saaledes er vel neppe Handels væsenet i Norge kommet i nogen ret Gang,
førend den egentlige Vikingetid var begyndt, og denne ligger udenfor den Periode,
der nu beskjeftiger os. Hvis man skal slutte fra de i Norden forefundne, fremmede
Mynter, kan man nævne to Perioder i de ældre Tider, som dem, i hvilke Norden
stod i nærmere Handelsforbindelse med Udlandet, nemlig i den romerske
Kejsertid fra henimod 50 e. Chr. til noget efter 200, — thi fra denne Tid findes især i
Danmark en Mængde romerske Kejsermynter, — og i den byzantinske Kejsertids
første Aarhundreder, nemlig det 5te og 6te, thi fra denne Tid findes ej alene flere
byzantinske Guldmynter, men endog hjemmegjorte Efterligninger af dem,
anvendte som Smykker (de saakaldte Guldbrakteater)1. Aarsagen til Forbindelsens
1 Worsaae, Nordens Oldtid ete., S. 57, 58.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
