Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
HYNDLULJOD
senere; heraf skjønnes, at Digtet er af norsk Oprindelse. Da det længere nede
nævner Harald Hildetand og dennes Halvbroder Randver, uden at nævne dennes
Søn, kan ogsaa dets Forfattelsestid nogenlunde bestemmes, nemlig omkring
750 e. Chr.1. Efterat flere af Ottars Forfædre ere omtalte, heder det nemlig i Str. 14:
Aale var fordum
fremst i Styrke;
Halfdan end før
højest blandt Skjoldunger;
vidtberømt Folk-Vig2
vandt de Gjæve;
hans Ry tyktes sig hvirvle
til Himlens Hjørner.
Med Eymund han forbandt sig
den ypperste Mand,
og han vog Sigtrygg
med svale Egge;
han egted Almveig
den ypperste Kvinde,
de avled og aatte
atten Sønner.
Derfra stamme Skjoldunger,
derfra Skilfinger,
derfra Ødlinger,
derfra Ynglinger3,
derfra Hauldbaarne,
derfra Hersbaarne,
bedste Mandevalg
under Midgard.
Hildegunn var
hendes Moder,
Barn af Svaava
og Søkongen;
alt er det Æt din,
Ottar heimske4,
veed du nu nok,
vil du end mere?
Der opregnes nu end videre flere Ætter, som forstørstedelen nedenfor ville
komme til at omtales, nemlig Dags og Thore Drengemoders, Arngrim Berserks,
Vølsungernes og Harald Hildetands, hvorpaa Hyndla gaar over til at tale om
Gudernes Ætter, deres Mysterier, og Ragnarökk, hvorfor dette Kvad ogsaa kaldes
den korte Vøluspaa5.
Hyndluljod nævner altsaa som de ypperste Slægter Skjoldunger, Skilfinger,
Ødlinger, Ylfinger, Ynglinger, længere nede ogsaa Vølsunger, og som Stamfader
til alle eller de fleste af dem nævner det en Skjoldunge-Fyrste ved Navn Halfdan,
hvis Ry naaede til Verdens fire Hjørner. Et sagn om en saadan Kong Halfdan maa
altsaa have været til allerede i Midten af det 8de Aarhundrede.
Fundinn Noregr udmaler Sagnet vidtløftigere, ligesom det og lokaliserer det.
1 Se nedenfor § 10. 2 d. e. Feltslag.
3 Da det foregaaende Vers, hvor der spørges om Slægterne, nævner Ødlinger og Ylfinger, men dette,
hvori der svares, nævner Ødlinger og Ynglinger, maa man enten antage, at der paa et af Stederne har fun-
det en Forvexling Sted, saaledes at der paa begge Steder skal læses eet og samme Navn, eller ogsaa, at paa
første Sted «Ynglinger», paa andet Sted «Ylfinger» ved Uagtsomhed ere oversprungne. Men i sidste Fald
fordrer Versreglen, at endnu en Linje, der kan have Riimbogstav fælles med den anden, maa tænkes
udeladt, og indsættes, hvis man paa denne Maade vil restituere det Bortfaldne. Der er ogsaa stor Sandsyn-
lighed for, at «Vølsungerne», der sidenefter nævnes, og som Fund. Noregr henfører til Halfdan, have haft
deres Plads i en saadan udeladt Linje. Læste man nemlig paa første Sted: «hvat er Öölinga, hvat er
Ynglinga, hvat er Ylfinga, hvat er Völsunga», og paa andet: «Jpaöan Öölingar, Jmöan Ynglingar, f>aöan Ylfingar,
fiaöan Völsungar», da vilde alt være i sin Orden, thi istedetfor Ylfingar skulde egentlig læses Vylfingar;
og man har flere Steder i Eddadigtene Exempler paa at et saadant V, der ellers udelades, har været regnet
med som Riimbogstav. 4 d. e. uvidende. 6 Snorra Edda, c. 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
