Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HYNDLULJOD
187
Historiens Udfyldning. Hvad Fundinn Noregr saaledes indeholder om Thrond
som Stamfader for den throndhjemske, Hørd som Stamfader for den hørdske,
Rugalf for den rygske, Thrym for den egdske (Thromøske), Raum for den raumske,
Brand for den gudbrandsdalske, Alf for den alfheimske, Hød for den hadelandske,
Hadding for den haddingjadalske og Ring for den ringerikske Fyrste-Æt, er kun
at anse som ethnographisk Digtning, og hine Konger som Sagn-Eponymer;
Enkelthederne i Beretningen om deres Ætmænd stemmer ikke engang ganske med, hvad
vidtløftigere og uafhængige Sagaer berette1. Fundinn Noregr kan altsaa i sin
Heelhed aldeles ikke lægges til Grund for Norges indre Oldhistorie, og navnlig
maa der slaaes en Streg over de første Led af de der meddeelte Slægtrækker. De
sildigere Led kunne blot benyttes for det Tidsrum, hvori de falde, nemlig de
nærmeste Aarhundreder før Harald Haarfagre eller det 10de Aarhundredes
Begyndelse. Men foruden disse Dele af Fundinn Noregr, er der og, hvad ovenfor (S. 66)
er viist, en særegen Afdeling, som aabenbart er hentet fra det ældgamle
genealogiske Digt Hyndluljod, og denne, saavelsom det hele os endnu i Flatøbogen selv
opbevarede Digt, er os her af yderste Interesse, forsaavidt som de virkelig synes
at opregne, hvad man maa antage at have været de i den nordisk-germaniske
Hedenold meest anseede Fyrsteslægter, og tillige antyde den Forestilling, vore
hedenske Forfædre maa have gjort sig om disse Slægters Oprindelse og indbyrdes
Forhold. Sammenligningen mellem Hyndluljod og Fundinn Noregr viser
imidlertid at det sidste indeholder mange Tilsætninger, der maa hidhøre fra sildigere
Tider, og som aldeles ikke bære Egthedens Præg. Hyndluljod maa derfor her
betragtes som den egentlige Hovedkilde, hvilken meest passende kan benyttes
som Udgangspunkt for Fremstillingen af vor Sagnhistorie. Dette Kvad lader
Freyja komme med sin Yndling og Dyrker Ottar den unge til Jøtunkvinden
Hyndla’s Hule, og opfordre hende til, i Forening med hende at opregne de «Herskeres
Ætter, som ere nedstammede fra Guderne», og især Ottars egne Forfædre. Hun
vedbliver:
Nu maa du fremsige
Forfædres Tal,
nu maa du melde om
Mændenes Ætter,
hvilken er Skjoldungers,
hvilken er Skilfingers,
hvilken er Ødlingers,
hvilken er Ylfingers,
hvilken er hauldbaaren,
hvilken er hersbaaren,
hvad er bedst Mandevalg
under Midgard?
Nu nævner Hyndla først Ottars egne nærmeste Forfædre, hvoraf man seer,
at han var en Søn af den Innstein, der nævnes som en af Halfsrekkerne, hvorom
1 F. Ex. hvor Hørds Søn kaldes Jøsur, Fader til Hjør og Farfader til Hjørleif kvennsame. Halfssaga,
der meddeler Sagnet fuldstændigt, kalder Jøsur en Søn af Agvald, Rogalands Konge, hvilket maa være
mere overeensstemmende med Sagnets egte Form (Cap. 2).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
