Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
HALFDAN GAMLE. HALV- DANER
«højbyrdige Mænd». At Aude har kunnet sættes i Forbindelse med Ødlinger (af
aöal), røber desuden en temmelig sildig Sprogperiode, da det i en ældre, hvor
Udtalen var renere, umuligt lod sig gjøre at forbinde to saa forskjelligartede Navne1.
Ynglingernes, de danske Skjoldungers, og de hunske Vølsungers Æt henfører
Skålda ikke til Halfdan den Gamle, uagtet dog Skjoldungerne ifølge Hyndluljod
først og fremst hørte blandt hans foregivne Æt mænd. Saaledes viser ogsaa Skålda
sig her som upaalidelig, og for at lære den genealogiske eller ethnographiske Deel
af Sagnet i sin Reenhed at kjende, maa vi ty til Hyndluljod selv.
Dette omtaler som Halfdans Descendenter ikkun Skjoldunger, Skilfinger,
Ødlinger og Ylfinger, maaskee og Ynglinger og Vølsunger; og af disse maa igjen
Ødlingerne bortfalde, som et Navn paa Fyrster eller fornemme Mænd i
Almindelighed. Men derforuden nævner det ogsaa de med Vølsunger nøje forbundne
Niflunger, ligesom det endelig nævner den sidste Skjoldung, nemlig Harald
Hildetand, og den Æt, hvis Bedrifter omsider sluttede den heroiske Tidsalder, og
dannede Overgangen til Vikinge-Tiden, nemlig Radbards, eller hans Søn Randvers
Æt. Da nu Navnet «Halfdan» egentlig kun vil sige «Halv-Danen»2, og derfor
nærmest synes at være knyttet til de gotiske eller halv-danske Lande, synes ogsaa
Sagnet om hans Descendenters Udbredelse til alle germaniske Lande at
indeholde en bestemt Reminiscens om Udvandringen fra Skandja og de skandiske
Øer. Og her er det mærkeligt nok, at den eneste af Nordens berømtere Ætter,
der ej sættes i Forbindelse med Halfdan, er den, som ifølge Sagens Natur
ej kunde være kommen fra Skandja, nemlig den gamle Haaløyge-Æt, eller Semings
Æt paa Helgeland. De øvrige Ætter udledes fra Halfdan, og naar det heder, at
Konger og Jarler brugte hans Sønners Navne som Titler, maa vi atter tænke
paa Erulerne, eller de egentlige Jarler, som med Sverd i Haand ej alene herjede,
men og vandt sig Riger og grundede Kongestammer. Thi hvad andet var vel
1 Auöi kommer enten af auör, Rigdom, eller af auör, øde; men med «Öölingr», altsaa med «aöal», har
det intet at bestille. Denne Etymologi hidrører altsaa fra et Ubekjendtskab med Lydforholdene, der blot
kan tilhøre en forholdsviis nyere Tid, og Aude maa saaledes aabenbart være et Foster af et senere
uheldigt Etymologiserings-Forsøg.
2 Grimm har baade i sin Grammatik (II. S. 633), og i sin Sproghistorie (S. 734) paaviist de med Halfdan
aldeles analoge tydske Navne Halpdurinc (o: Halv-Thüringer) og Halpwalah (o: Halv-Vælsk), der lige
overfor tilsvarende Navne som Altdurinc (Gammel-Thüringer, Gramm. II. 629) — med hvilket der og findes
et analogt, Altsahso (Old-Saxer, Gramm. II. 627, angels. Ealdseaxa) — aabenbart betegner en blandet
Stamme, medens de med «Alt» sammensatte Navne betegne den ublandede. Ja i Beowulfdigtet forekommer
endog Navnet Healfdene, der er en angelsax. Form for Halfdan ligefrem som Folkenavn og Betegnelse
for Skjoldungernes Folk; det heder her (v. 2131—2134), «at Skjoldungen Hnæf, Halvdanernes Helt (häleö
Healfdena), skulde falde i Friserslaget». — Ogsaa den danske Forfatter Saxo har en Antydning til, at
Fyrste-Slægter — han siger rigtignok kim norske — nedstammede fra en Skjoldungekonge ved Navn
Halfdan, der ved sine Krigsbedrifter saaledes udmærkede sig over hele Norden, at han i Svithjod troedes
at være Thors Søn (p. 324, 327).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
