Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HALFDAN GAMLE
191
Skålda: «Ogsaa disse Konge-Ætter ere navnkundige: fra Yngvar stamme Ynglinger,
fra Skjold i Danmark Skjoldunger, fra Vølsung i Frankland Vølsunger; og fra
Hærkongen Skelfir Skilfinger, denne Slægt er i Østerveg. De her nævnte Ætter
har man siden anvendt i Skaldskab til at danne Omskrivninger af fyrstelige Navne»1.
Hvad der gjør denne Beretning mærkelig, er, at den aabenbart er aldeles
uafhængig af Hyndluljod, med hvilken den endog etsteds staar i Strid, nemlig
hvor den regner Eylime til Lofdungerne, ikke, som Hyndluljod, til Ødlingerne,
og fra hvilken den ogsaa ellers i flere Henseender er betydeligt afvigende.
Man har altsaa her Grund til at antage, at vi have en selvstændig
Sagn-form for os, og at de væsentlige Tillæg til Hyndluljod, som den indeholder,
i det Hele taget hidrøre fra Folkesagnet selv, og ikke ere at tilskrive vilkaarlige
Konjekturer eller Forbedringsforsøg af den senere Nedskriver. Men da Fundinn
Noregr ved Siden af Skåldas Beretning, som den fornemmeligt følger, ogsaa har
enkelte Stykker, hentede fra Hyndluljod, er det tydeligt nok, at den, der har
sammenskrevet den, har kjendt og benyttet begge, og paa en temmelig vilkaarlig
Maade søgt at forene dem indbyrdes. Og da Skålda desuden har det tilfælles
med Hyndluljod, at den aldeles ikke henfører de navngivne Helte eller Slægter
til Norge, og de fornemste af dem ikke engang til noget bestemt Land, maa man
vistnok antage, at ogsaa de Tilsætninger i Fundinn Noregr, der gaa ud paa at
henføre alle Slægtled til Norge, ere aldeles vilkaarlige, og aldeles ikke begrundede
i noget paa Nedskriverens Tid herskende Sagn. Han er endog gaaen saa vidt,
at drage Skjoldungerne, der efter saa mange Vidnesbyrd udelukkende tilhøre
Danmark eller rettere Gotland, over til et enkelt Fylke i Norge. Ved at benytte
og forklare Sagnene om Halfdan Gamle bør man derfor ganske vist lade
Bearbejdelsen i Fundinn Noregr aldeles ud af Betragtning.
Men ogsaa ved Bearbejdelsen i Skålda er der meget, der viser sig at være
uegte. Navnene paa Halfdans ni første Sønner ere simple Appellativer, der enten
betegne en Fyrste eller en Kriger, hvis Afledning tildels bestemt kan paavises,
og hvoraf flere ogsaa forekomme i angelsaxiske Digte2. Af de øvrige ni Sønners
Navne ere enkelte senere dannede af de dem tillagte Ætters Navne, og omvendt, f.
Ex. Hildir af Hildinger, hvilken Benævnelse for Krigerhøvdinger aabenbart kun er
afledet af hildr (Krig) eller Krigs valkyrjen; Aude ligeledes af Odlinger, der
ligefrem svarer til det angelsaxiske äöelingas, højtydsk adalingå, og kun betegner
1 Skålda, c. 64.
8 E>engill, beslægtet med Jaing (Thing), forekommer ogsaa som J>engel eller fengel blandt
Angelsaxerne. Ræsir er kim afledet af rås, Fart; den som sætter i Fart; Gramr af Adj ekt. gramr, vred, barsk;
Gylfi, besl. med gjålfr, Hav; Hilmir, af hjålmr; Jöfurr, egentlig Vildsviin, angels, eofor, tydsk «Eber»,
benævnt efter Hjelmtegnet, o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
