Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
SKJOLD
griber den dog paa saa mange Maader middelbart ind i Norges og Nordmændenes
Historie, at den heller ikke her kan forbigaaes med Taushed.
Det almindelige Sagn i Norden om Skjold var, at han var en Søn af Odin.
I oldnorske Skrifter heder det ogsaa, at han var gift med Gudinden Gefjon
(Hav-gudinden), der selv havde løsrevet Sælund eller Sjæland fra Sveriges Fastland.
I Skikkelse af en omvankende Kvinde, heder det i den yngre Edda, kom Gefjon
til Gylfe, Svithjods Konge, og bad ham om at maatte faa i Løn for den Fornøjelse,
hun havde skaffet ham, et Pløjeland saa stort, som fire Øxne kunde pløje op
een Dag og een Nat. Hun fik det, tog nu fire Øxne fra Jotunheim — de vare
Sønner af hende og en Jøtun —, spændte dem for Plogen, og pløjede saa haardt
og dybt, at Landet løsnedes; dette Land drog Øxnene ud paa Havet og vestover,
indtil det standsede i et Sund. Der lod Gefjon Landet blive staaende, og kaldte
det Sælund. Men i dets Sted blev der et Vand i Svithjod, nemlig Logen
(Mælaren), hvis Vige ligge ligesom Næssene paa Sælund1. Hun blev siden, tillægger
Ynglingasaga, gift med Skjold, Odins Søn, og de boede i Hleidr2.
Dette Sagn, der billedligt udtrykker vore Forfædres Forestilling om at
Sjæland ved en Oversvømmelse af Havet (Gefjon) er blevet løsnet fra den nordiske
Halvøs Fastland, omtales allerede i et Kvad fra Begyndelsen af det 9de
Aarhundrede3; uden at det dog kan ansees afgjort, at det ogsaa var til under den
egentlige Skjoldungetid, eller overhoved var kjendt i Danmark4. Den danske
Forfatter Saxo veed intet derom, ligesaa lidet som han kjender noget til Skjolds
guddommelige Oprindelse, men han beskriver ham dog som en Heros, siger
udtrykkeligt at de øvrige danske Konger efter ham kaldtes Skjoldunger, og gjør
ham derved til Ættens egentlige Stamfader5.
Til Skjold og hans Æt findes ogsaa Hentydninger hos tydske Forfattere6.
Men især havde Angelsaxerne mærkelige Sagn, der alle satte Ætten i nærmeste
Forbindelse med Skandja eller Skaane. Hans Fader, eller som det i nogle
Genealogier heder, hans Stamfader Sceaf, kom, fortælles der, som en lille Dreng, i en
1 Yngre Edda, Cap. 1. 2 Ynglingasaga, Cap. 5.
8 Nemlig af Skalden Brage hiin Gamle fra Fjordefylke i Norge, der opholdt sig en Tidlang hos Ragnar
Lodbrok og hans Ætlinger.
4 Man finder forresten Antydninger dertil i de hveenske Sagn (se W. Grimm deutsche Heldens. S. 321)
hvor der tales om Hvenild, som bar Stykker af Sjæland over til Skaane, men kom til at slippe et Stykke
(Hveen) ned i Sundet.
* Saxo. 1ste Bog, S. 23. Han gjør ham til en Søn af Lother, der igjen er en Broder af Humble og Søn
af Dan: en Sammenstilling, der synes saa vilkaarlig, at den neppe kan hidrøre fra andre end Saxo selv;
Humble og Lother tilhøre nemlig et ganske andet Sagn, det om Sverdet Tyrfing. Borttager man nu Dan,
Humble og Lother, bliver Skjold virkelig den første Konge.
4 Saaledes Navnet Schiltunc o: Skjoldung, i Tyrol og Pareival, se Haupt, Zeitschr. f. deutsch. Alterth.,
I. p. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
