Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S C E A F. SKJOLD
195
Baad uden Rorsfolk, sovende med Hovedet paa et Korn-Neg eller maaskee
rettere paa et Knippe Pile1, drivende i Land til Øen Skandja, hvis Beboere hilsede
hans Ankomst som et Mirakel, kaldte ham Sceaf efter det Knippe, hvorpaa han
hvilede, opdroge ham omhyggeligt, og gjorde ham siden til deres Konge. Sceaf s
Søn eller Ætling var Skjold, eller, som Angelsaxerne kalde ham, Scyld eller Sceldwa,
og hans Efterkommere Skjoldunger (Scyldingas)2. Meest omstændeligt og
tiltrækkende omhandles dette Sagn i Beowulf-Digtet, der alene beskjeftiger sig
med gotisk-skandiske Oldsagn ældre end Ud vandringstiden; men det henfører
det, mærkeligt nok, ej til Sceaf, men til Skjold selv. Digtets Ord lyde omtrent
saaledes: «Skjold, Scefingen (Sceafs Ætling), blev først funden forladt og ene,
men fik Trøst derfor, thi han voxede under Skyerne og tiltog i Anseelse, indtil
alle de omkringboende over Hvalens Vej (Havet) maatte lyde ham, og betale
ham Skat. Da han endelig, mæt af Dage, gik til Freå (Frauja, Odin), bare hans
kjære Sinder ham til Stranden, som han selv havde bedet dem om; der lagde de
ham i hans Skib, omgiven af herlige Klenodier, Smykker og Vaaben, og udrustede
ham ikke mindre prægtigt, end da han som spædt Barn kom ene sejlende over
Bølgen; de satte en gylden Fane over hans Hoved, og lode Skibet drive ud paa
Havet; de selv sørgede, men Ingen kunde sige, hvo der modtog den Farm»3. I
Digtet nævnes senere Scedenigg, d. e. Skandja eller Skaane, som hans
Efterkommeres egentlige Hjem4. Efterkommerne selv kaldes Skjoldunger, og deres
Undersaatter deels Goter, Hreder, eller Hredgoter, deels Daner. Senere angels.
Forfattere forklare Skandja som om det betegnede Sønderjylland eller Anglernes
ældste Hjem6; det er blot et af de flere Beviser paa, at Angelsaxerne, som Ger-
1 Den ældste angels. Forfatter, der omtaler dette Sagn, nemlig Ædhelweard (III. 3) nævner intet om
Neget, men siger kun «armis circumdatus», og da Beowulfkvadet nævner, at han ved Bortsendeisen efter
sin Død blev ligesaa smukt prydet med Klenodier og Vaaben, som han var, da han kom, bliver det heel
sandsynligt, at hiint Knippe oprindelig tænktes bestaaende af Pile, saameget mere som det angelsaxiske
Ord earh, der svarer til vort ör og det engelske arrow (Piil), ogsaa, eller sædvanligviis, betyder «Kornax».
Sceåf eara (et Knippe Pile) kunde saaledes let ved en Misforstaaelse oversættes «et Knippe Ax, et Neg».
Sceåf betyder ej alene et Neg, engelsk sheaf, men ogsaa ethvert Slags Knippe, en Rævehale, oldn. skauf.
2 Enkelte angelsaxiske Slægtregistre udlede Skjolds Herkomst lige fra Noah, og gjøre Sceaf til den
samme som Sem; de regne nemlig: Noah — Sceaf (eller hos enkelte Forfattere Seth eller Sem) — Bedwig
— Hwala — Hathra — Iterman — Heremod — Sceldwa (Skjold); og om Sceaf lyder det: han var fød i
Noahs Ark (Chron. Saxon. ved 855). Men Ædhelweard (III. 3) nævner kun Sceaf og Sønnen Skjold. Fra
Skjold regne siden de angels. Genealogier: Beow eller Beo — Tætwa — Geat (d. e. Gaut) — Godwulf —
Finn — Fridhuwulf — Frealaf — Fridhuwald — Woden eller Odin, og fra Woden udledes igjen de
angelsaxiske Kongeætter.
s Beowulf digtet V. 8 til 104. 4 V. 3370.
5 William af Malmsbury (Gesta regum, II. 116) der omtaler Sceafs Ankomst til «Scandja» og i denne
Anledning paaberaaber sig Jornandes, tilføjer at han, efterat være bleven voxen, regjerede i Slesvig eller
Heidaby, i den Egn der kaldtes Gammel-Angel, hvorfra Anglerne kom til Britannien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
