Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PROVE OG PRIJE. VANER
207
Prove-Dyrkelse ogsaa kan have givet Anledning til en egen Frauja-Dyrkelse blandt
Goterne1, især da man i den Maade, paa hvilken Frey dyrkedes, finder en
Sandse-lighed lagt for Dagen, der ellers ej stemmer overeens med vore Forfædres
Levemaade og Aanden i deres Myther, men derimod ganske med Slavernes ældre
Nationalcharakteer2. Ogsaa til Freyja har man en tilsvarende slavisk Prije. Og
her maa det da endelig erindres, at just de med Frey i Æsernes Tal optagne Guder
kaldes Vaner, medens de tschudiske Folkeslag endnu stedse benævne alle slaviske
Nationer med Fællesnavnet Væne (Vænelainen). Det er altsaa i sig selv ikke
usandsynligt, at den særegne Frauja-Kultus har utviklet sig hos Goterne ved
Efterligning af Slaverne, og at den siden, forenet med Nerthus-Dyrkelsen, har
antaget en særegen Charakteer og frembragt nye Mythesagn.
5. Frode og Frode-Freden.
Det er allerede forhen omtalt, at Ynglingasaga lader Frode-Freden blive
oprettet paa samme Tid, som den, paa hvilken Frey oprettede Templet i Uppsala.
Om denne Frode-Fred og dens Stifter, Hleidrekongen Fred-Frode, var der i
Oldtiden over hele Norden mange mærkelige Sagn. Det ældste meddeles i den yngre
Edda, og indeholdes i det ældgamle Kvad Grottesangen. Frode, fortælles der, var
en Søn af Fridleif (o: Fred-Levneren), og en Sønnesøn af Skjold. Hos Kong Fjølner
i Svithjod, Ingvefreys Søn, kjøbte han Trælkvinderne F enja og Menja3, som han
satte til at dreje en Tryllekværn, der havde den Egenskab at den fremmalede
Alt, hvad man bød den male. Han lod dem male Guld, Fred og Lyksalighed;
da var der saa stor Fred, at Ingen maatte voldelig anfalde den anden, om han
endog mødte sin egen Faders eller Broders Banemand; der var ingen Tyv eller
Ransmand, saa at en Guldring kunde i lang Tid henligge paa Jælingehede, uden
at nogen vovede at stjæle den. Frode selv «sad paa Rigdom, sov paa Duun», som
det i Kvadet heder, indtil han blev umættelig, og ikke vilde unde Ternerne længer
Frist end Gjøgen tiede eller et Kvad kunde kvædes. Da tilmalede de ham Ufred;
en Søkonge overfaldt og dræbte ham. Da sluttede Frode-Freden4.
1 Prove skal have været Retfærdighedens Guddom, dog har der været tvivlet paa, at han var af egte
slavisk Oprindelse, da han blot omtales som dyrket i Vagrien. Men kunde Prove ikke være en anden
Benævnelse for Overguden S vante vit eller Svjatovid? I saa Fald kunde ogsaa den med Frey-Dyrkelsen saa
hyppigt forekommende Opføden af hellige Heste forklares; thi for Svantevit holdtes, som bekjendt, en
hvid Hest. 2 Frey (Fricco) forestilledes ifølge Adam af Bremen i Uppsalatemplet cum ingenti Priapo.
3 Fenja, eg. Fenia, er dannet af Fen eller feni, Sump; Menja, eg. Mania, af Mani, Smykke.
Fenja-og Menja-Guld er altsaa «Myrguld» og «Smykkeguld».
4 Snorre, Edda Cap. 43. Sagnet tilføjer, at Søkongen lod Ternerne male Salt ombord paa Skibet, at
derved saameget Salt frembragtes, at Skibet sank, og at dette er Aarsag til at Havet er salt. Et lignende
Sagn har vedligeholdt sig i Norge endnu indtil vore Tider, se Asbjørnsens og Moes Folkeeventyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
