Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
FRAUJADYRKELSENS OPRINDELSE
indstiftede et særegent Offer, bestaaende af sorte Dyr, for Guddommen Frey,
hvilket Offer af Svierne kaldtes Frey-Blot1. Paa et senere Sted heder det
udtrykkeligt, at Frey, Gudernes Statholder, opslog sin Bolig ved Uppsala, og istedetfor
den gamle, i flere Aarhundreder bestaaende Offertjeneste, indførte en ny, grum
og skjændig, der bestod i Menneskeoffringer2. Ved at nedskrive denne sidste
Fortælling har Forfatteren aabenbart glemt, hvad han allerede tidligere havde berettet
om Sagen, — og det er ikke det eneste Tilfælde af dette Slags hos Saxo, hvor
han har benyttet forskjellige Kilder og ikke indseet, at det var een og samme
Sag, de begge omhandlede. Den sidste Beretning er vistnok den, der i de tydeligste
og meest uforbeholdne Ord omhandler Indførelsen af den særegne, mystiske og
blodige, Frey-Kultus i Uppsala; dog giver ogsaa Fortællingen om Hadding tydeligt
nok tilkjende, at denne Of f ert j eneste havde sin Oprindelse fra Goterne, og maaskee
endog nærmest fra Goterne i Danmark3.
Maa det nu ansees som afgjort, at Frau ja-Dyrkelsen med sine mystiske
Ceremonier egentlig har faaet sin Tildannelse hos Goterne, da opstaar igjen
Spørgsmaalet, hvad Anledningen har været til, at den fornemmelig har udviklet sig hos
dem. Og dette Spørgsmaal kan neppe besvares anderledes, end ved at opstille
Formodningen om at Goternes, de østligst boende Germaners, Naboskab med de
vendisk-slaviske Folk maa have udøvet nogen Indflydelse paa deres religiøse
Forestillinger og Kultus. Vi erfare af Vulfilas Bibeloversættelse, at Goterne
allerede paa hans Tid, i det 4de Aarhundrede, havde optaget enkelte slaviske Ord
i deres Sprog4. At de ogsaa kunne have optaget enkelte slaviske Religionsbegreber
er da ogsaa rimeligt, især da vi i de os levnede Underrettelser om den oldslaviske
Religion og Gudsdyrkelse allerede finde Spor nok til, at der mellem den og den
germaniske har været et umiskjendeligt Slægtskab. Blandt de slaviske Guder
nævnes een, ved Navn Prove, der tilbades i Lunde, uden noget Billede5; hvilket
paa en højst mærkelig Maade stemmer med hvad Tacitus fortæller om de
øst-germaniske Naharvaler (se ovenfor S. 56, Note 1), at de i en hellig Lund tilbade
to Syskende-Guddomme (Frey og Freyja?) uden at fremstille dem ved noget
Billede. Efter Sprogovergangs-Reglerne svarer Prove ganske til det gotiske Frav-is
eller Frauja, eg. Frav-ja, og hvor nær ligger det da ej at formode, at den slaviske
1 Saxo, 1ste Bog, S. 50. Frey kaldes hos Saxo overalt efter den danske Udtale Frø, og Freyblot Frøblod.
2 Saxo, 3die Bog, S. 120.
8 Det er mærkeligt nok, at det af Saxo meddeelte Sagn om Hadding lader hans Fiende, den
norsksvenske Konge Aasmunds Lig blive brændt ved Uppsala, medens Hadding selv senere lod Uffe, Aasmunds
Søn, højlægge; dette var altsaa den gotiske Skik. At Ingve eller Ing endog nærmest synes at have været
henført til de gotiske Østdaner, derom vidner det ovenfor S. 57 Note 3 meddeelte Indhold af et
gammelt angelsaxisk Vers.
* F. Ex. plinsjan, dandse, slavisk pljasati. 8 Helmold, I. 52, 69, 83.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
