Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
SIGURD. GJUKUNGER ELLER NIFLUNGER
Sinfetle, fortælles der, blev forgiven af sin Stifmoder, hvilken Sigmund derfor
forskød, og begav sig til sit Rige i Frankland1 hvor han egtede Kong Eylimes
Datter Hjørdis, uden dog længe at besidde hende, da han faldt i et Slag mod hendes
forsmaaede Medbejler Lyngve, der understøttedes af Odin Selv. Hjørdis fødte efter
hans Død Sønnen Sigurd og egtede Alf, Kong Hjalpreks Søn, i hvis Gaard Sigurd
blev opdragen. De yngre Bearbejdelser af Sagnene tillægge at Hjalprek var Konge
i Danmark; men Oldkvadene vide intet derom. Sigurd er den berømte Sagnhelt
Sigurd Fafnersbane, der med Sverdet Gram dræbte Lindormen Fafner paa
Gnita-heden, og satte sig i Besiddelse af den Mængde Guld, over hvilken den rugede.
I tydske Sagn er han ligesaa berømt som «der hörnerne Siegfried». Hvorledes
Sigurd kom til Kong Gjuke (egentl. Givike, tydsk Giebich), og hans Dronning
Grimhild, egtede deres Datter Gudrun, sluttede Fostbroderskab med Gjukes
Sønner, de saakaldte Gjukunger eller Niflunger (Niebelungen), Gunnar (Tydsk
Gundachar, Gunther) og Høgne (Hagano), og omsider snigmordersk blev dræbt
af dem ved Gunnars Hustru Brynhild Budledatters Anstiftelse, dette fortælles
vidtløftigt i Vølsungasaga, og besynges i Eddakvadene, men hører ellers mere
hjemme i Mythologien end Historien2. Det samme gjelder om Gudernes
paa-følgende Giftermaal med Kong Atle i Hunaland, om dennes Svig mod Niflungerne
for at faa den Skat, de efter Sigurds Død havde tilegnet sig (hodd Niflunga, der
Niebelunge Hort), og om Atles Drab ved Gudruns egen Haand3. De Eddadigte,
som omhandle disse Sagn, give kun faa Stedsbestemmelser. Alle Heltene kaldes
«hunske Konger», uagtet Atle særskilt kaldes Konge i Hunaland, der ved Myrkved
(den mørke Skov) var adskilt fra Niflungernes Rige. Dog nævnes Rhinen som
den Elv, i hvis Nærhed Begivenhederne foregik; «søndenfor Rhinen», heder det,
blev Sigurd dræbt, og i Rhinen skjulte Niflungerne deres Skat. De sildigere
prosaiske Udfyldninger og Bearbejdelser have dog, rimeligviis især efter tydske Sagn,
bestemt Lokaliteten noget nøjere; Sigmunds Rige bliver Frankland, og en gammel
islandsk Rejsebeskrivelse paaviser endog Gnitaheden, hvor Fafner blev dræbt,
etsteds mod Vesten mellem Paderborn og Mainz4. I det Følgende knytter
Fortællingen sig mere til bestemte geographiske Punkter. Gudrun begiver sig til
Havet, styrter sig deri, og drives «over Fjorden» til Kong Jonaker, som hun egter;
1 Ældre Edda, Sinfjötlalok.
2 Siguröarkviöa, I., II. og III., Fafnismål, Sigrörifumål, Brynhildarkviöa, Helreiö Brynhildar.
3 Guörunarkviöa, I., II., III., Oddrünargråtr, Atlakviöa, Atlamål.
4 Abbed Nikolas’s Rejseroute fra Midten af 12te Aarh. i Werlauffs Symbolæ ad geogr. med. ævi. —
I de gamle burgundiske Love omtales Gibica (Gjuki) og Gundahari (Gunnar) som Burgundernes ældste
Konger (Canciani, barbarorum leges ant. IV. p. 15). Ogsaa i den gamle Atlakvida v. 18 kaldes den hunske
Kong Atle og hans Mænd, der ligesom han selv havde hyklet Venskab for Gjukes Sønner, «Burgundernes
Venner», herved antydes ogsaa at Gjukungerne vare Burgunder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
