Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGMUND
215
Halvø1. De fortælle endvidere om Helge, at han fældte Kong Hunding — hvoraf
hans Tilnavn Hundingsbane —, egtede Valkyrjen Sigrun, og overvandt ved hendes
Hjelp, i Forening med Sinfetle, Kong Granmar af Svarinshaug og hans Sønner.
Blandt vore gamle Eddadigte forekommer et Digt om den norske Kong Hjorvards
Søn Helge, der udførte berømmelige Bedrifter og egtede Valkyrjen Sva va, Datter
af Kong Eylime i «Svavaland», men omsider dræbtes af sin egen Broder. Der
lægges til, at baade Helge og Svava siden gjenfødtes, og uagtet det ikke siges
med udtrykkelige Ord, at de bleve gjenfødte i Helge Hundingsbane og Sigrun,
synes dette dog at skulle være Meningen2. Helge Hundingsbane blev, heder det,
dræbt af sin Svoger Dag3, og Sigrun døde strax efter af Sorg; ogsaa disse, tilføjes
der, skulle være blevne gjenfødte, saaledes at Helge levede op igjen som Helge
Haddingjaskade, og Sigrun som en Kaara Half dansdatter4. Der er imidlertid meget,
som taler for at antage, at man ved Helge Haddingjaskade ikke har tænkt sig
nogen anden end Helge Hjørvardssøn, hvilken kun eet Sagn har sat før, et andet
efter Helge Hundingsbane. Men dette, i Forening med den Omstændighed, at
Saxo forvexler Hleidrekongen Helge Half danssøn med Helge Hundingsbane5,
vækker sterk Formodning om at disse Helge-Sagn oprindelig have staaet i ingen,
eller i alle Fald kun i en yderst løs Forbindelse med Vølsunge-Sagnene. Endog
de Edda-Digte, som besynge dem, bære saa smukke de end ere, dog umiskjendelig
Præget af at tilhøre den yngste Tidsalder, i hvilken slige Kvad kunde blive til6.
Egentlig synes disse Kvad at have hørt hjemme i Gautland7.
1 Blandt andet nævnes som Helges Bolig Sevafjöll, hvorved man maa erindre Plinius Sævo mons,
Helgakviöa Hundingsb. II. v. 23, 34, 40, 46. Kim «Hringstaöir» har Navn tilfælles med det nuværende
Ringsted, dog kan der neppe være at tænke paa dette i Helgakv. Hundingsb. I. v. 7. Med Hensyn til
Steds-navnenes Ukjendelighed maa det dog ellers merkes, at mange Steder paa Sydsiden af Østersøen i den
ældste Tid, førend Slaverne eller Venderne bosatte sig der, maa have ført ganske andre Navne end sidenefter.
Naar vi saaledes i Helgakviderne finde omtalt et Varinsvik (Helg. Hj. 22), Varinsfjord (Helg. Hund. I. 27)
og Varinsø (d. s. 37), da maa man visselig tænke paa Tacitus’s Varini, Warnerne; og naar Hedinsø
omtales (Helg. Hund. 22) paa Hiddensee ved Rügen, kaldet Heöinsey i Knytl. Saga.
2 Se Helgakviöa Hjörvarössonar.
3 Denne Dag tilligemed Broderen Brage, Høgnes Sønner, synes næsten at være den samme Dag hin
rike og Brage, fra hvilke ifølge Fund. Nor. Døglinger og Bragninger skulde nedstamme.
4 Helgakv. Hund. II. Slutn.
5 Saxo, II. B. S. 80. Hunding kaldes her Konge af Saxland, Syrics Søn, og Stedet, hvor han
overvandtes, siges at være Stade ved Elben. I Eddadigtene er det ved «Frekastein».
6 Der tales nemlig om Vikinger (Helgakv. Hund. I. 27) og overhoved tales der om Søkrig og
Vikings-færd paa en Maade, som mere passer til Vikingeperioden i Hedendommens sidste Tid.
7 Dette slutte vi deels deraf, at Helge og Sinfetle kaldes «Ylfinger» og siges at være komne østenfra
(Helgakv. Hund. I. v. 34); deels deraf, at Granmar siges at være Konge paa Svarinshaug, og Svarin kaldes
hos Saxo (S. 32) Jarl i Gautland, ligesom ogsaa Navnet «Granmar» nærmest synes at tilhøre
Østergaut-land. Oftere forekommer «Sigarsvold» som Helgernes Odelsgaard; dette Navn synes knyttet til Danerne,
thi Sigar (Sigehere) nævnes i Widsidhkvadet som Sø-Danernes fornemste Fyrste (55, 56).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
