Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
JARMUNREK ELLER ERMANARIK 220
Hob Slaver, der uden nogen Anfører vovede at angribe ham. Men snart fik de
sig en Anfører, og sejrede over Sivard, først ved Fy en, siden i flere Trefninger
ved Jylland. Paa den Maade mistede Sivard baade Skaane og Jylland1, og beholdt
kun den mindre Deel af Riget (Sjæland) tilbage. Hans Søn Jarmunrek2 blev med
sine to spæde Systre et Bytte for Fienden; den ene af disse blev solgt til
Nordmændene, den anden til Tydskerne. Sivard, ked af Livet efter saamange Uheld,
søgte nu kun en hæderlig Død, og fandt den i en Kamp mod Gøtars Statholder
i Skaane, Simo3, der selv blev dræbt med en Mængde af sine Mænd. Men, heder
det, han fik ikke derved befriet sit Fædreland fra Skat skyldighed.
Imidlertid sad Jarmunrek tilligemed sin Fosterbroder Gunne i Fængsel hos
Slavernes Konge Ismar. Endelig blev han udtagen af Fængslet og sat til
Markarbejde. Derved skilte han sig saa godt, at han forfremmedes til Opsynsmand
over de kongelige Trælle. Da han ogsaa bestyrede dette Hverv til Kongens
Tilfredshed, blev han optagen blandt Kongens Huuskarle, og steg endelig til at
blive Kongens ypperste Ven. Alle syntes om ham, paa Dronningen nær, hun
havde altid Mistanke til ham. Det hændte sig, at Kongens Broder døde, og Kongen
ønskede at holde et prægtigt Gravøl over ham. Denne Lejlighed benyttede
Jarmunrek og Gunne til at undslippe af Fangenskabet efterat have dræbt Dronningen;
de indebrændte Kongen med hans Mænd, og plyndrede hans Skatkammer4. Et
Skib, de fandt ved Kysten, bragte dem heldigt tilbage til Danmark, hvor Budle,
Sivards Broder, der hidtil havde regjeret, maatte overlade Jarmunrek Regjeringen.
Det lykkedes Jarmunrek siden, ved Hjælp af nogle misfornøjede blandt Gøtars
Undersaatter, at fælde denne og erobre Sverige. Derpaa angreb han Slaverne,
fangede fyrretyve af dem, hvilke han lod hænge med ligesaa mange Ulve ved
Siden, og underkastede sig deres Land, i hvilket han paa de dertil egnede Steder
lagde Besætning. Han drog derfra i Østerveg, hvor han overvandt Sember, Kurer
og andre Folkeslag. Slaverne søgte imidlertid at løsrive sig, dræbte Jarmunreks
Besætninger, og herjede Danmark. Men Jarmunrek kom just i belejlig Tid
tilbage, lagde sig i Vejen for deres Flaade og ødelagde den; de fornemste Fanger
lod han ved Remme, dragne gjennem deres Lægge, binde til Fødderne af vilde
Tyre, der jagede ved Hunde slæbte de ulykkelige Fanger gjennem Dynd og Kjær,
1 Nemlig Skaane til Gøtar, og Jylland til Slaverne.
2 Saxo skriver hans Navn Jarmericus; men en gammel dansk Kongefortegnelse fra det 13de
Aarhundrede, der fremstiller Navneformerne uforvanskede, har Jarmundrelc (Langebek, Scriptt. rer. D. I. S. 19).
* Eller Simon. Navnet klinger besynderligt for en hedensk Jarl; man skulde formode at det er en
Fordrejelse af «Sigmund».
4 Den vidtløftige Beretning herom er saa urimelig og næsten barnagtig, at man kunde fristes til at
antage den for et Æventyr, Saxo selv har tillempet paa Hovedfortællingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
