- Project Runeberg -  Det norske folks historie / I /
221

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JARMUNREK ELLER ERMANARIK 221

indtil de opgave Aanden. Dette satte Slaverne i Skræk, og de underkastede sig
ham ydmygt. Jarmunrek, der ved sine mange Krigstog havde vundet store
Rigdomme, byggede nu for at sikkre sig sine Skatte en sterk Borg paa en høj Klippe.
Han opførte en Vold af Torv, med Grundvold af Steen; i andet Stokværk af Borgen
indrettedes Værelser, øverst Brystværn. Udenfor indrettedes Vagtstuer. Fire
Porte dannede Udgang mod hver af de fire Himmelegne. Her samlede han nu
alle sine Skatte. Da han havde ordnet sine huuslige Anliggender, begyndte han
atter at tænke paa Tog til fremmede Lande. Han sejlede afsted, og mødte fire
Brødre af «hellespontisk» Æt (Hellespont betegner hos Saxo, efter hvad ovenfor
er oplyst, kun vore Forfædres Austrrike eller Landene i Sydøst for Østersøen,
ihvorvel det oprindelig synes at have betegnet Egnen omkring Elvens Mundinger),
med hvilke han kæmpede i tre Dage, og derpaa lod dem slippe, efterat de havde
lovet at give ham deres Syster Svanhild1 og Størstedelen af den Skat, de havde
paalagt de af dem overvundne Folk.

Blandt disse vare Liverne, hvis Konges Søn Bikke var i Fangenskab hos
Brødrene, men undkom, og flygtede til Jarmunrek, hvis Fortrolige han inden kort
Tid blev, og benyttede sig herav til at overtale ham til allehaande slette og
skammelige Handlinger, især mod hans egen Familie. Derfor blev han almindeligt
forhadt. Slaverne begyndte et nyt Oprør, men Jarmunrek tvang dem atter til
Lydighed, og straffede deres Høvdinger ved at lade dem sønderslide af Heste,
til hvilke deres Fødder ved Toug, dragne gjennem Senerne, bleve bundne.
Jar-munreks Systersønner, der hidtil havde været opdragne i Tydskland, paaførte
ham nu Krig, for at faa deres Part af Riget. Han nøjede sig først med at
ødelægge deres Befæstninger og indtage flere af deres Byer. Derpaa holdt han Bryllup
med Svanhild. Men Bikke ophidsede ham paany mod hans Systersønner; han
bekrigede dem, fangede dem og lod dem hænge. Ogsaa deres fornemste Mænd
lod han paa denne Maade aflive efterat have lokket dem til sig under Venskabs
Maske.

Jarmunrek havde en Søn af et tidligere Egteskab, ved Navn Broder, hvilken
Bikke falskelig beskyldte for at staa i utilladelig Forbindelse med Stifmoderen.
Jarmunrek, som troede Bikkes Ord, bad sine Venner dømme i Sagen. Alle raadede
til Broders Landsforviisning, undtagen Bikke, der stemte for hans Død i Galgen,
og for at Svanhild skulde trædes til Døde af Kvæg. Men for at det ej skulde see
ud som om Faderen selv lod sin Søn henrette, skulde nogle Tjenere holde et Bret
under dennes Fødder, thi naar disse af Træthed lode Brettet synke, var det deres,

1 I Udgaverne af Saxo staar «Swavilda». Men det er tydeligt, at Haandskr. har haft Swanilda, hvilket
er blevet fejlagtigt læst Swauilda. Saxos Epitomator Gheysmer har Swanilda, s. Langebeks Scriptt. II. 335.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/1/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free