Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
JARMUNREK ELLER ERMANARIK 224
Det maa derfor ansees som en afgjort Sag, at den gotiske Konge Ermanarik
eller Jarmunrek i Midten af det 4de Aarhundrede har grundet et stort
Erobrings-monarki, der først og fremst indbefattede de gotiske Lande omkring Østersøen,
men desforuden har strakt sig over det af udvandrede Goter beboede Fastland,
næsten lige ned til det sorte Hav, og over Slaverne eller Venderne i Vest, over
Preusser, Letter, Kurer, Ester og Tschuder i Nord. Det sydlige Norge har
upaa-tvivleligt udgjort en Deel af dette Rige. Derom vidner i alle Fald det Udsagn
hos Jornandes, at «Rugerne», ligesom mange andre stridbare nordiske Folk, hørte
blandt de Folk, der maatte adlyde ham, ligesom ogsaa denne Deel af Norge laa
de gotiske Hovedlande altfor nær, til ej at maatte blive berørt af de større
Bevægelser, som der fandt Sted. Jornandes siger ingensteds udtrykkeligt, hvor
Jarmunrek havde sin egentlige Bolig; vel kunde det maaskee synes som om han
forudsatte, at dette var etsteds i den sydlige Deel af Riget, hvilket fra Jornandes’s,
den i Syden levende Forfatters, Standpunkt, og i og for sig er naturligt; dog nævner
han paa den anden Side selv Østersøens (det germaniske Havs) Kyster og nordiske
Folk som ham undergivne. De norske Sagn holde sig mere til et enkelt Afsnit
i Jarmunreks Liv; de kjende ham som Goternes Fyrste, men forresten synes det
som om Erindringen om hans mere umiddelbare Herredømme i Norge er tabt:
Berørelsen har kun været forbigaaende. Men i Danmark, og fornemmelig i Skaane,
har Erindringen vedligeholdt sig, og kun der veed Sagnet at fortælle om hans
egentlige Hjem.
At de fra de gamle reidgotiske Lande udvandrede Angelsaxer opbevarede
Mindet om Jarmunrek (Eormenric), var i sin Orden, og man finder ham derfor
ogsaa omtalt i angelsaxiske Skrifter1. I de tydske Sagn omtales han vel hyppigt,
men i mindre bestemte Omrids; hans Magt voxer til det Utrolige, han er romersk
Kejser, Langobardernes Konge, og Dietrichs Farbroder: altsammen deels fordi
phanius, Noter til Saxo S. 230. Jvf. Sjøborg, Nomenklatur för Nord. Fornlemninger, S. 83, 84. Vistnok
har man antaget, at Henlæggelsen til Hveen er foranlediget ved en Forvexling af «Hunaland» med
«Huena-land, Hvenaland», men det synes dog i saa Fald besynderligt at Sagnet saa fast har kunnet lokalisere sig,
og at allerede Ryklosters-Krøniken, fra det 13de Aarhundrede, har kimnet hentyde til Øresund som
Begivenhedernes Skueplads ved at nævne dette saavelsom Kullen. Nej, sagnet er sikkert ældgammelt i Skaane.
Og her er det ogsaa af Interesse at bemerke, hvorledes et andet hveensk Sagn indeholder dunkle
Erindringer af Gefjon-Mythen, se ovenfor S. 194, Not. 4.
1 Nemlig, som forhen omtalt, i Widsidh-Kvadet. Jarmunrek (Eormenric) er en af de Fyrster, Skalden
besøger. Han kalder ham Hredkongen, den vrede Forligsbryder, wråö wærloga (13—17), siger at han
herskede over Goterne (36); han gjennemvandrede, siger han, al Goternes Odel og besøgte de ypperste af
Jarmunreks Huusfæller, hvoriblandt Herelingas, Emerca og Fridia (217—225); han opholdt sig al den Stund
hos Jarmunrek, Borgmændenes Herre, der gav ham en kostbar Baug (175—184). I et andet, ligeledes i
Exeterbogen opbevaret, Digt, kaldet «Skaldens Klage», heder det: «vi have hørt om Jarmunreks
Ulve-Sind; han beherskede vidt og bredt Goter-Rigets Folk, han var en grum Konge; mangen Mand sad
sorgbunden, ventende Ve, og ønskede noksom, at der var en Ende paa dette Kongerige» (Thorpes Udg. S. 378).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
