Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jarmünrek eller ermanarik
223
klage over at Erp ej er tilstede for at hugge Hovedet af ham. Det danske Sagn
lader ogsaa Jarmünrek miste Hænder og Fødder, uagtet det forresten ikke kjender
den rette Aarsag dertil. Gudrun kjendes ogsaa i det danske Sagn, men kun som
en Troldkvinde. I begge Sagn er det Odin, som raader til at stene Brødrene, siden
Vaaben ej vilde bide paa dem.
Foruden disse Overensstemmelser med det norske Sagn har Saxo ogsaa et
væsentligt Træk af den tydske Fortælling om Ermanarik. Han lader ham hænge
sine i Tydskland opdragne Systersønner. Disse ere de i de tydske Sagn saa ofte
omtalte Harlunger, Embricke og Fritila, hvilke Ermenrik trods Frændskabet
lader hænge1.
Men eget for det danske Sagn er Fortællingen om Jarmunreks Borg, hvilken
en anden dansk Krønike endog lægger paa Bjerget Kullen i Skaane2, og mærkeligt
er Sagnets Overeensstemmelse med den historiske Deel af Jornandes’s Beretning.
Thi, ligesom Jornandes, lader Saxo Jarmünrek underkaste sig Slaverne og de i
Østen boende lettiske og tschudiske Nationer (Kurer, Sember og Liver). Man
seer strax, at man i Saxo’s Jarmünrek ej alene har den Ermanarik for sig, der
lader Svanhild dræbe og kæmper mod hendes Brødre, men ogsaa den, der
undertvinger Slaver og Ester, og «hersker over alle Skythiens og Germaniens Nationer».
«Hellesponten» hos Saxo minder ej alene om Østerveg, men ogsaa om de
saakaldte mæotiske Sumpe, hvor Erulerne skulde holde til3. Og dog har den hele
Fortælling hos Saxo fuldkommen Præget af at være national; intet Træk synes
at være laant fra fremmede Kilder. Ogsaa veed Saxo mere at fortælle om
Jarmunreks Krige, end baade de norske Sagn og Jornandes. Vi føie derfor, at Sagnet
hos Saxo er paa sin rette nationale Grund. Vel har det i Tidens Løb undergaaet
nogle Forandringer, og dets Forbindelse med den øvrige Deel af Sagnkredsen
er forglemt, men forresten har det heftet sig formeget ved Stederne selv til i sine
Enkeltheder at kunne glemmes. Ja endog den Dag i Dag er der i Skaane dunkle
Sagn, der henføre disse Begivenheder til Øresund og Hveen4.
1 Disse Harlunger omtales i Heldenbuch som Sønner af Diether, Dietrichs Broder. Den
quedling-burgske Krønike (fra Slutn. af det 10de Aarh.) omtaler dem allerede, se Ann. Quedl. hos Pertz, Monum. V.
p. 31: Eo tempore Ermanricus super omnes Gothos regna vit, astutior in dolo, largior in dono, qui post
mortem Friderici, unici filii sui, sua perpetrata voluntate, patrueles suos Embricam et Fritlam patibulo
suspendit. I Didrik af Berns Saga, den norske Oversættelse af tydske Sagn, omtales baade denne Fredriks
Død og Harlungernes Henrettelse; den kalder dem ved en Misforstaaelse Ake og Etgard (se W. Grimm,
deutsche Heldensage S. 20, 264, 265. Ogsaa det angels. Widsidhkvad nævner Harlungerne (Herelingas).
2 Ryklosters Annaler, Langebeks Scriptt. I. 155. Denne Krønike kalder Jarmünrek Jarmarus, og lader
ham stride med de hellespontiske Brødre i Øresund, ligesom den kalder Broder hans Broder, ej hans Søn.
De danske Sagn have saaledes været noget afvigende indbyrdes. 8 Se ovenfor S. 20, 21, jvf. 35, 36, 51.
4 Se herom de danske Kæmpeviser om Fru Grimild og hendes Brødre (Schaldemoses Saml. S. 54—66),
og den hveenske Krønike, hvoraf Uddrag findes sammesteds, i Müllers Sagabibl. II. S. 408 fgg., og Ste-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
