Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
ROLF KRAKE
Herskesyge og Forræderi1. Hun overtalte sin Mand Hj ør vard til at overfalde
ham ved Nattetid med stor Overmagt; Rolf og hans Kæmper værgede sig med
den største Tapperhed, men bleve endelig overmandede, og maatte bide i Græsset.
Et ældgammelt Kvad, kaldet Bjarkemaal, forevigede denne Begivenhed. Det
beskrev, hvorledes Hjalte, der først mærkede Faren, vækkede Bjarke og de øvrige
Kæmper, og opfordrede dem til, mandigt at staa deres Herre bi2. Den eneste,
som overlevede Blodbadet, var Vøgg. Hjørvard tilbød ham at blive hans
haand-gangne Mand, og Vøgg modtog Tilbudet for et Syns Skyld. Men da Hjørvard
rakte ham Sverdet, greb Vøgg det, gjennemborede ham dermed, og opfyldte
saaledes sit Løfte, at hevne sin Herre. Rolf og Bjarke lagdes i een Høj3.
Om Adils fortæller Ynglingasaga videre, at han stod i venskabelig Forbindelse
med den norske Konge Godgest paa Helgeland, og forærede ham en Hest ved
Navn Ravn, fød af den Hest, han tog efter Aale den Oplandske. Men denne Hest,
heder det, løb løbsk med Godgest, som derved fandt sin Død, og Adils kom selv
paa lignende Maade til Skade, da han ved et Diseblot red omkring Disesalen;
Hesten styrtede med ham, og hans Hoved blev knust mod en Steen. Hans Lig
højlagdes ved Uppsala4.
At der ligger historisk Sandhed til Grund for Beretningen om Rolf Krake,
kan neppe betvivles. Begivenhederne have i deres Grundtræk intet usandsynligt
ved sig; kun Biomstændighederne ere udsmykkede og forsynede med Tilsætninger.
Vore Forfædre nærede ingen Tvivl om Rolfs Tilværelse, og i Sagaer, hvis
Troværdighed maa ansees som afgjort, nævnes hans opgravne og til Island bragte
Sverd Skøfnung saa ofte, at man ej kan ansee Beretningen derom for Tant. Rolf
Krake har altsaa været til; og alt tyder hen paa, at han har været en mægtig
Konge, der har udvidet Riget, og navnligt, som det synes, til Fordeel for de egent-
røve Adils hans Skatte. — Benævnelsen «Fyrisvoldenes Sæd eller Frø» om Guldet var saare almindelig
blandt de senere Skalde; allerede denne Omstændighed maatte være tilstrækkelig til at vedligeholde Sagnet
om Rolf Krake.
1 Skuld kaldes i Rolf Krakes Saga en Datter af Helge og en Alfkone; i den esromske Krønike er hun
Adils’8 og Yrsas Datter. Saxo nævner intet om hendes Herkomst.
2 Hvor udbredt dette Bjarkemaal maa have været i Norden, sees deraf, at Thorbjørn Kolbrunarskald,
opfordret til at kvæde en Opmuntringssang for Kong Olaf den Helliges Krigere Morgenen før Slaget ved
Stiklestad, valgte at kvæde Bjarkemaal fremfor et selvgjort Kvad. Ved denne Lejlighed anføres de to
første Vers deraf (Olaf d. Heil. S. Cap. 94, hos Snorre Cap. 221). Et Par andre Vers deraf anføres i Skålda.
Forresten kjendes det kvm af en prosaisk Omskrivning i Rolf Krakes Saga, og en i latinske Hexametre,
saare udtværet, hos Saxo.
3 Ifølge Landnåma og flere Sagaer aabnede den islandske Høvding Skegge Skinnabjørnssøn, da han
engang laa med sit Skib ved Sjæland hemmeligt Rolf Krakes Høj, og tog hans Sverd Skøfnung, der
siden-efter spiller en Rolle i flere Sagaer; Bødvars Sverd Laufe var det ham umuligt at faa løst.
* Yngl. Saga Cap. 33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
