Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S T A R K A D 241
med en anden Kvinde havde han Sønnen Olaf eller Adle, der siden ogsaa fik
Tilnavnet den Frøkne. Frode var, fortælles der, allerede fra Fødselen af saa elsket
af Alle, at han neppe engang fik Lov til at gaa paa Jorden, men blev baaren paa
Folkenes Arme, saa at han med Rette kunde kaldes Alles Fostersøn. Faderen
døde i hans 12te Aar, og de undertvungne saxiske Konger, Sverting og Haanef,
vilde benytte sig af hans Barndom til at afkaste Aaget, men han overvandt dem
i et Slag og paalagde Saxerne en Kopskat. Derved sattes han istand til at vise
en overordentlig Gavmildhed, hvorved han indlagde sig en Berømmelse, der
overgik hans Forfædres1. Den svenske Ynglingekonge Egil kom til ham, fordreven
af sin Træl Tunne, og bad ham om Hjelp; han lovede til Gjengjeld at ville betale
Skat af Svithjod. Frode sendte ham Folk og Kæmper, ved hvis Hjelp han fældte
Tunne; dog betalte Egil ikke formelig Skat, kun Gaver. Egil blev dræbt af en
vild Tyr, og hans Søn Ottar vægrede sig aldeles ved at betale Skat. Frode, der
var en stor Hærmand, drog derfor med en Hær til Svithjod og herjede. Sommeren
efter gjorde Frode et Tog i Østerveg; heraf benyttede Ottar sig til at gjøre et
Herjetog til Danmark. Han vovede ikke at lande paa Sjæland, men sejlede til
Jylland og herjede paa Vendsyssel. Men Frodes Jarler, Vøtt og Faste, hvilke han
havde sat til at styre Landet i hans Fraværelse, samlede en Hær, sejlede til
Liim-fjorden, overfaldt Ottar og dræbte ham med Størstedelen af hans Folk. Danerne
slængte hans Lig paa en Høj til et Bytte for Rovdyr; de gjorde en Krage af Træ
og sendte den til Svithjod med den Hilsen, at deres Konge ej var mere værd;
derfor blev han kaldet Vendilkraake2.
Frodes Navn er især blevet forherliget ved den Forbindelse, i hvilken han
stedse nævnes med Nordmanden Starkad, den nordiske Mythekredses Herakles.
I denne Helts Historie blander der sig saameget der er aabenbart mythisk, og
saameget der seer ud som historisk Sandhed, at man bliver tvivlraadig, om man
skal ansee ham for en virkelig historisk Personlighed eller kun som en digterisk
Levendegjørelse af den nordiske Kæmpe-Aand med alle dens Dyder og Lyder.
Navnet selv, der aabenbart er udledet af den samme Rod som Ordet «sterk», bliver
her noget mistænkeligt; det synes allerede i og for sig at betegne ham som
Kæmpe-styrkens Repræsentant3. Da man imidlertid havde ældgamle Kvad, der
udtrykkeligt tillægges Starkad, og om hvis Authenti der ej synes at have været nogen
1 Saxo, 6te B. S. 273. Saxo fortæller om den ældre, hos ham egentlige, Frode Frøkne, at han skal have
overvundet den norske Konge Freygeir i en Tvekamp på en 0, der fik Navnet efter Frode (Frodung eller
Frogn i Tyrifjorden), men dette geogr. Sagn er vistnok ogsaa kim et Æventyr.
2 Snorre Yngl. Saga Cap. 31.
3 Starkaör eller Störkuör kan blot betyde «den sterkt virkende». Navnet er senere urigtigt fordrejet
til «Sterkodder»
16 — Munch: Det norske Folks Historie. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
