Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
STAKKAD
Tvivl1; da han endog forekommer som en af Hovedpersonerne i Braavalla-Slaget,
følgelig i en forholdsviis sildig Tidsalder, og da Navnet selv ikke hører til de
ualmindelige i Norge og paa Island, synes man dog at maatte antage, at der har
været en virkelig historisk Starkad, hvis Bedrifter enten ere blevne fabelagtigt
udsmykkede, eller hvem man har gjort til eet med en mythisk Starkad. Dette
bliver saameget sandsynligere, som vore Oldsagn selv omtale tvende Starkader,
en ældre, der ligefrem kaldes en Jøtun med 8 Arme, altsaa en Fabelhelt, og en
yngre Starkad, der udgives for at være hans Sønnesøn, medens de dog andensteds
forvexle dem, eller nævne dem begge som een Person2. Storvirk blev, fortælles der,
1 Der er endog et eget Versemaal, der efter Starkad kaldes Starkaöarlag. Saxo paaberaaber sig hans
Kvad om Braavallaslaget, og melder udtrykkeligt, at han efter dette Kvad leverer Fortegnelsen over de i
Slaget deeltagende Helte. (8 B. S. 376). Man gjenkjender ogsaa tydeligt i denne Fortegnelse
Riimbog-staverne, i den Grad at man tildeels kan restaurere mange af Versene. Den samme Kilde, men uafhængigt
af Saxo, sees at være fulgt i den Fortegnelse over Krigerne, som leveres i det saakaldte Sögubrot (Fornald.
Sögur Norörl. 1. S. 378 flgg.). Saxo meddeler hist og her flere latinske Omskrivninger af andre af Starkads
Digte, ligesom Brudstykker deraf meddeles i Gautreks Saga; endelig paaberaabes Starkad som digterisk
Autoritet i det rhetoriske Tillæg til Skålda (S. 311). Tilværelsen af Starkad-Digte kan saaledes ikke betvivles.
2 Fortællingen om den ældre Starkad lyder i Korthed saaledes: Starkad var en hundviis Jøtun, der
levede ved Alufos og kaldtes Aludreng. Han havde 8 Arme, og kunde stride med 4 Sverd paa een Gang.
Hans Fæstemø var Agn Alfesprenge fra Jotunheim; men eengang, da Starkad var dragen nord over
Eli-vaagerne, kom den jettesterke Hergrim Halvtrold, Berg-Risen Arngrims Søn, og røvede hende. Starkad
bød Hergrim Valget mellem at give hende tilbage eller Holmgang. Hergrim valgte Holmgangen; de
kæmpede ved den øverste Fos paa Eidet, og Hergrim faldt. Agn, som imidlertid havde faaet Hergrim kjær
og født ham en Søn, Grim, vilde ikke overleve ham, men gjennemborede sig med et Sverd. Starkad tog
alt Hergrims Gods tilligemed hans Søn Grim. Siden røvede han Alfhild, Kong Alfs Datter fra Alfheim,
og havde med hende Datteren Bauggerd. Kong Alf anraabte Thor om Bistand for at faa Datteren
tilbage. Thor dræbte Starkad, og gav Alfhild tilbage til hendes Fader. Strax efter Tilbagekomsten fødte
hun Sønnen Storvirk. Grim, der havde ledsaget hende, blev siden gift med Bauggerd; deres Søn var
Arngrim Berserk paa Bolm, der i sit Ægteskab med Eyfura blev Fader til de navnkundige Kæmper Angantyr
og hans 11 Brødre, omtalte baade hos Saxo, i Hyndluljod (22, 23), i Ørvarodds Saga og i Hervararsaga.
Storvirk røvede Unn, Datter af Freke Jarl paa Haalogaland, og havde med hende Sønnen Starkad, den
egentlige Sagnhelt. (Se Herv. Saga Cap. 1, Gautr. Saga Cap. 3). — Her ere ældgamle helgelandske Sagn paa
en besynderlig Maade blandede med Sagn fra det sydlige Norge. Hvad der fortælles om Halvtrolde,
Jotunheim o. s. v., stempler Sagnet aabenbart som helgelandsk -— Navnet Haalogaland selv ikke at omtale —;
derimod kan det ikke negtes, at allerede Alf minder om det sydlige Norge, og at isærdeleshed Alefos
(Ölu-fossar) og Eid endog nærmere antyde en Lokalitet i Grenland nær ved Thelemarken; idetmindste findes
her baade «Ulefos» og «Eid» tæt ved hinanden, og ved en Elv med flere Fossefald. Men dette er ikke alt.
Saxo kjender kun een Starkad, og lader ham være fød i Jotunheim (ea regione, quæ Sveciam ab oriente
complectitur, quamque nunc Estonum aliarumque gentium numerosa barbaries latis sedibus tenet) med
sex Arme, af hvilke Thor rykkede de fire bort. Og i et Vers, der i Gautreks Saga lægges Starkad den yngre
selv i Munden, heder det, at Folk kaldte ham en gjenfød Jøtun, og troede paa ham at see Jettemærket efter
de 8 Arme, som Thor nordenfor Fjeldet rykkede fra Hergrims Banemand (Gautr. S. Cap. 7). Det er saaledes
tydeligt, at en Sammenblanding af flere, deels mythiske, deels historiske Sagn her har fundet Sted, og at
der, naar det mythiske saavidt muligt borttages, dog bliver noget historisk tilbage, eller at der i
Slutningen af det 7de og Begyndelsen af det 8de Aarhundrede virkelig har været en mærkelig, og med digterisk
Evne i høj Grad begavet Helt ved Navn Starkad, der spillede en vigtig Rolle ved de nordiske Hoffer.
Forresten ere neppe alle eller endog de fleste af de Vers, der i Gautreks Saga lægges Starkad i
Munden, egte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
