Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STARKAD 243
Landværnsmand hos Kong Harald paa Agder, og fik af ham Tromø, hvor han
bosatte sig. Storvirk indebrændtes af sine Svogere, der vilde hevne Systerens
Ran; men Starkad undkom, og blev opfød hos Kong Harald tilligemed dennes
Søn Vikar. Der fortælles endvidere, hvorledes Harald blev dræbt af Herthjof,
Kongen paa Hørdeland, der underkastede sig hans Rige og tog Starkad og Vikar
med sig til sit Hjem; hvorledes det lykkedes dem at tage Hevn over Herthjof,
hvorledes Vikar blev en mægtig Konge, hvorledes Odin skjenkede Starkad gode
Gaver, blandt andet et Liv i tre Menneskealdere, medens Thor fordømte ham til
at udføre en Nidingsdaad i hver, og hvorledes hans første Nidingsdaad var at
dræbe sin Fostbroder Vikar1. Hans øvrige Bedrifter opregnes af Saxo. Han
lader ham — vistnok efter de gamle Kvad — udføre Heltegjerninger i Rusland,
Bjarmeland og Sverige. Blandt andet skal han have opholdt sig i syv Aar hos
Ynglingekongerne Aalrek og Erik, hvor han forhaanedes af Hirdmændene, og
endelig, ked saavel heraf som af de uhyggelige, blødagtige Offerceremonier i
Uppsala, drog ud paa nye Æventyr2. Han gav sig i Tjeneste hos Søkongen Hake?,
og hjalp ham siden at overvinde den karrige og nidske, men ellers til aislags
Gøglespil og Strengeleg hengivne Uppsala-Konge Hugleik, en Sønnesøn af Aalrek, der
paa en Ridefart var kommen i en Strid med sin Broder, som endtes med, at de
sloge hinanden indbyrdes ihjel med deres Bidsler4. Starkad udførte fremdeles
mange Helteg jerninger i Østerleden mod Kurer, Sember, Semgaller, og led endelig
Skibbrud paa Danmarks Kyst, hvor Kong Frode, af Ærbødighed for hans store
Navn, indbød ham til sig, sluttede Fostbroderskab med ham, og betroede ham
Skibe og Folk, deels for at værne Landet mod Sørøveres Angreb, deels for selv
at drage paa Søtog. Engang, da Starkad var borte paa et saadant, forsøgte Saxerne
paany at afkaste det danske Overherredømme, og sendte Mænd til Frode, der
udæskede ham til Tvekamp. Men medens Frode betænkte sig paa, hvad Svar
han skulde give, kom Starkad pludselig tilbage fra sit Tog, og paastod at det
var upassende for en Konge at give sig i Tvekamp med andre end sine Lige;
derimod tilbød han sig selv i hans Sted. Saxerne overtalte ved Løftet om store
Belønninger en af deres Kæmper, ved Navn Hama, til at møde Starkad; det saa i
Førstningen ud til, at Hama skulde blive den sejrende, men omsider fældte Starkad
1 Gautreks S. C. 7, Saxo 6te B. S. 276. Om Vikar og hans Æt vil der i det Følgende blive udførligen
handlet, se nedenfor § 11.
2 Saxo, S. 278, jvfr. Yngl. S. Cap. 23. Saxo kalder disse Ynglingekonger «filii Frø»; de kaldes ogsaa i
Thjodolfs Vers «Freys afspringi».
3 Denne Hake, der tilligemed Hugleik tilhører en egen Sagnkreds for sig selv, nemlig den om
Hagbard og Signy, kalder Saxo urigtigt Daniæ tyrannus, ligesom han endnu urigtigere henfører Hugleik til
Dublin paa Irland (S. 279). Sagnet om Hake, Hugleik, og Hakes Død, fortælles uforvansket i Yngl. S.
Cap. 25 og 27. Vi komme nedenfor (i § 13) til at berøre det nærmere. — 4 Yngl. S. Cap. 23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
