Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 AALE FRØKNE
han tvende Røvere paa Eidskogen, nemlig Gunne Herse fra Thelemarken og hans
Søn Grim. Paa den Tid var der to Berserker, Brødrene Hjall og Skate, hvis
Overmod og Voldsomhed gik saa vidt, at de røvede de fornemste Mænds Døttre og toge
dem til Friller. Saaledes meldte de ogsaa Olaf, Kongen i Vermeland, at hvis han
vilde beholde sin Datter Aasa, maatte han selv eller en anden bestaa en Kamp
med dem. Da Aale hørte dette, ilede han til Olafs Gaard, tilbød sig selv at bestaa
Kampen og møde Berserkerne, der tillige understøttedes af ti Trælle, paa en Holm
i en Sø, og kæmpede med dem paa een Gang, alene paa det Vilkaar, at Ingen
skulde angribe ham bagfra. Han fældte dem alle tolv med sit gode Sverd Løgder,
og vandt derved Aasas Haand. Begge Brødrene bleve lagte i en Høj, som siden
-efter fik Navn efter dem. Sidenefter befriede han sit Fædrenerige fra nogle
Voldsmænds Angreb, blev af sin Fader udnævnt til Søkonge, overvandt en Mængde
Søkonger, blev kjendt med Starkad og sluttede Venskab med ham. Han besøgte
derpaa sin Morbroder Harald, men sluttede sig siden til Sigurd Ring, deeltog i
Braavallaslaget og blev Underkonge i Skaane. Hertil føjede han, heder det, senere
Sjæland, men herskede saa grusomt, at tolv Høvdinger sammens vore sig mod
ham for at rydde ham afvej en. De bestak Starkad med 120 Pund Guld til at
angribe ham i Badet. Starkad, over hvem den Forbandelse hvilede, at han skulde
begaa trende Nidingsverker1, dræbte virkelig sin Ven og Herre, men havde heller
ikke siden den Tid en rolig Time, indtil han paa sin egen Opfordring blev dræbt
av den unge Had, hvis Fader var falden for hans Haand.
Da der, efter hvad ovenfor er viist, intet i Tidsregningen er til Hinder for at
antage Aale Frøkne samtidig baade med Frode Frøkne og Braavallaslaget, ja
dette endog synes at være det ene rigtige, behøver man heller ikke med Saxo at
antage Aale Frøkne, om hvis Herkomst han forresten synes uvidende, for Søn
af nogen anden end Fridleif, saaledes som Ynglingasaga fortæller. Imidlertid
veed Saxo selv, som vi ovenfor have seet, omstændeligt at fortælle om Fridleifs
anden, i Norge føde og opdragne Søn Olaf, om hvem han endog beretter, at hans
Fader adspurgte de trende Norner2 om hans tilkommende Skjebne, og at den
første af disse skjenkede ham Skjønhed og Yndest, den anden Gavmildhed, men
den tredie, der var ondskabsfuld, Karrighed. Da Navnene Olaf, Aalaf, Ole og
Aale oftere forvexles, er det næsten paatageligt, at denne Olaf hos Saxo er
1 Saaledes lød Thors Dom eller Udsagn om ham, efter den udførlige Fortælling i Gautr. S. Cap. 7,
jvfr. Saxo S. 276. Se derom nedenfor, § 11. Hans første Nidingsdaad var Vikars Drab, og hans sidste
Drabet paa Aale; men Sagnet om hans anden Nidingsdaad maa være tabt, siden den ingensteds findes
omtalt. Aales Død fortælles hos Saxo 8 B. S. 396 flg.; i Norna-Gests S. Cap. 8.
2 Saaledes maa man vel oversætte de «ternas sedes totidem nymphæ in sacello deorum ædis occupantes»,
som Saxo omtaler (S. 273).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
