Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A ALE FRØKNE. BRAUT-ANUND
247
Ynglingasagas Aale Frøkne1. Endog hine Spaadomme, som Saxo anfører, gjøre
det nødvendigt at antage, at der om Olaf maa have været vidtløftige Sagn, hvori
Spaadommene gik i Opfyldelse, men hvilke Saxo dog enten ikke har kjendt, eller
ogsaa under Fortællingens Løb glemt at meddele. At Hyndluljods «Aale, der
fordum var fremst i Styrke», (se ovenfor S. 188) ligeledes er Aale Frøkne, kan
neppe betvivles.
Det er derfor at antage, at Sagnene om Frode Frøkne og Aale Frøkne virkelig
høre sammen, at de indeholde Begivenheder, forefaldne i den sildigere Periode
af Skjoldungetiden, og paa mange Maader gribende ind saavel i Svithjods som
Norges Historie. Og navnligen synes det sydlige eller gotiske Norge at have været
Skuepladsen for Aale Frøknes Bedrifter. Disse synes ogsaa at maatte sættes
endeel Aar senere end Frodes, der med størst Rimelighed henføres til Harald
Hildetands tidligere Periode, hvilken overhoved er meget dunkel og tildeels endog
ubekjendt2.
10. Ivar Vidfadme og de sidste Ynglinger i Svithjod, og Skjoldunger i
Danmark. Harald Hildetand og Sigurd Ring. Braavallaslaget.
Om Ynglinge-Stammens Fordrivelse fra Svithjod og Omstyrteisen af det gamle
Kongedømme i Hleidr meddele vore Oldskrifter en heel Kreds af Sagn, der
indbyrdes udfylde hinanden, og som, rigtigt forstaaede, ere af den største Vigtighed
for hele Nordens Historie, da de betegne Overgangen til en ny Tidsperiode,
Vikinge-Tiden. De lyde i Korthed saaledes:
Ingvar, Svithjods Konge, havde Sønnen Anund, under hvis fredelige Regjering
Svithjod nød lykkelige Dage. Han lagde megen Vind paa at faa de store Skove
opryddede og bebyggede. Over Ødeskovene lod han bryde Veje, og fandt man da
ofte vide skovløse Strækninger, som bebyggedes, og store Hereder fremkom paa
den Maade, hvor der forhen var ubeboet Land. Han lod ogsaa de øvrige Veje i
Svithjod forbedre, og fik derfor Tilnavnet Braut-Anund3. Han indrettede en
Kongsgaard i hvert Storhered, og plejede at drage om i Landet paa Gjesteri.
Der var paa den Tid rundt om i Svithjod Heredskonger, som stode under Anunds
1 Saxo kalder Aale Frøkne stedse Olo vegetus; men man finder oftere, at Folk, der hed Olaf, kaldte
sig Ole, f. Ex. Olaf Tryggvasøn; nu er det, som bekjendt, endog det sædvanlige.
2 Herom vil der i det Følgende (§ 10) blive handlet udførligere. Foreløbigt ville vi blot bemærke, at
saavel Saxo som vore Oldskrifter næsten udelukkende dvæle ved den Periode af Harald Hildetands Liv,
der har Hensyn til Braavallaslaget, men vide lidet at fortælle om hans tidligere lange Regjering; Saxo
gjør sig endog skyldig i Selvmodsigelser, hvor Talen er om hans Herkomst.
3 Braut, af brjöta (bryde), betyder nemlig «en banet Vej».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
