Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 INGJALD ILDRAADE
Overherredømme; blandt dem var Svipdag blinde, der raadede over Tiundaland,
hvor Uppsala ligger; han opfostrede Anunds Søn Ingjald. Ved Midvintersblot
plejede Kongerne at samles i Uppsala. En Vinter, da Ingjald var sex Aar gammel,
kom saaledes ogsaa Kongen i Fjadrundaland (Vestmanland) ved Navn Ingvar,
tilligemed hans Sønner Alf og Agnar, der omtrent vare jevnaldrende med Ingvar.
Kongesønnerne legede med hinanden, men Ingjald kom til kort ved deres
Styrkeprøver, og beklagede sig med Taarer herover for sin Fosterfader Svipdag, der
sagde at det var en stor Skam. Svipdag, fortælles der, skal nu have ladet stege
et Ulvehjerte og givet Ingjald det at æde, og deraf skal denne være bleven
overvættes grum og ondskabsfuld. Anund omkom, efter Nogles Sigende ved et
Steen-skred, efter Andres, ved et Overfald af sin Broder Sigurd, paa et Sted, kaldet
Himinfjall1, og hans Søn Ingjald blev Konge efter ham. Han besluttede at gjøre
Ende paa de mange Heredskonger, som da fandtes i S vit h jod. Til den Ende lod
han berede et stort Arveøl efter sin Fader, og indrettede en ny Sal ligesaa prægtig
som hans egen Kongesal, for deri at modtage syv Konger; han lod syv Højsæder
indrette deri og kaldte den Syvkongesalen. Han indbød nu til Gildet Konger
og Jarler og mægtige Mænd. De fleste af Kongerne kom, nemlig Ingvar af
Fjadrundaland med sine to Sønner Alf og Agnar, Forsnjall, Kongen af Nerike, og
Ingjalds egen Svigerfader, Kong Algaut af Vester-Gautland. Den eneste, som
ikke kom, var Kong Granmar af Sødermanland. Der var altsaa kun sex Konger,
der kunde skikkes til Sæde i den nye Sal; eet Højsæde stod tomt. De sex Kongers
Mænd fik ogsaa deres Plads i den nye Sal; i Ingjalds Kongesal, eller den saakaldte
Uppsal, var hans egen Hird og alle hans Mænd. Ved saadanne Arveøl efter Konger
eller Jarler var det i den Tid Skik, at den, der gjorde det, og skulde ledes til Arvs,
først skulde sidde paa Trinnet til Høisædet, indtil det Bæger, der kaldtes
Bragebægeret, blev baaret ind; da skulde han reise sig, tage imod Bægeret, gjøre et
højtideligt Løfte om at udføre en og anden Bedrift, og derpaa tømme Bægeret;
først naar det var skeet, lededes han op i Højsædet, og ansaaes da retteligen at
have tiltraadt Arven. Da Bragebægeret ved denne Lejlighed kom ind2 — det
var et stort Dyrshorn —, lovede Ingjald at han skulde forøge sit Rige dobbelt
til alle Verdens fire Hjørner, eller ogsaa dø; derpaa tømte han Hornet. Og samme
Aften, da Folk vare blevne drukne, skred han til Udførelsen, som han allerede
havde forberedt. Han sendte Svipdags to Sønner med endeel Folk til den nye
Sal, som de omringede og antændte. Der indebrændtes de sex Konger med deres
1 Dette fortæller «Historia Norwegiæ» fol. 6. b. efter hvad man maa antage for Are Frodes Beretning,
se Annaler for Nordisk Oldk. og Hist. 1850. S. 304—308.
2 Om Bragebægeret se ovf. S. 176, Note 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
