- Project Runeberg -  Det norske folks historie / I /
250

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

250

IVAR VIDFADME

Ætten, Gudrød og Halfdan snjalle, Valdars Sønner. Gudrød synes at have siddet
hjemme i Rolighed, medens Halfdan sværmede om i fremmede Lande og skal
navnlig have underlagt sig en Deel af England. Gudrød blev gift med Aasa,
Ing-jalds Datter, men hun, som i alle Dele slægtede sin Fader paa, fik sin enfoldige
Mand overtalt til at efterstræbe og myrde sin Broder. Derpaa fik hun ogsaa sin
egen Mand ryddet af Vejen, og rimeligviis var det nu Ingjaids Hensigt ogsaa at
underlægge sig Skaane. Men dette lykkedes ham ej. Med Moald digre, der, efter
hvad det synes, maa have været en anglisk Kongedatter1, havde Halfdan Sønnen
Ivar, en kraftig, krigersk, og dertil meget listig Mand. Han kom til Skaane efter
Farbroderen Gudrøds Drab, samlede en Hær sammen og skyndte sig til Svithjod,
hvor han kom uventet over Ingjald, der just var til Gjesteri paa Gaarden Reining,
paa en 0 i Mælaren. Ingjald saa, at det ej kunde nytte ham at stride mod Ivars
Overmagt; at flygte kunde ligesaa lidet nytte ham, da han var saa forhadt, at
Fiender overalt vilde samle sig om ham. Han og Aasa besluttede sig derfor til
at ende deres Liv frivilligt. De gjorde først deres Folk drukne, derpaa satte de
Ild paa Hallen og brændte sig selv inde med alle de øvrige. Og nu underkastede
Ivar sig hele Sveriges Rige, baade Svithjod og Gautland. Han herskede
derforuden, heder det, over Femtedelen af England, over en stor Deel af Saxland, og
hele det saakaldte Austrrike eller Ruslands Kyster. Deraf fik han Tilnavnet
Vidfadme2.

I Hleidr paa Sælund herskede paa denne Tid Brødrene Rørek Sløngvanbauge
og Helge hvasse. Helge plejede hver Sommer at drage paa Krigstog, medens
Rørek holdt sig hjemme. Helge bejlede til Ivar Vidfadmes Datter Aude, der
ogsaa syntes meget godt om ham, men af sin Fader slet ikke fik Lov til at tage
ham. Ivar foregav, at Aude holdt sig for god for ham, og Helge maatte drage
hjem med uforrettet Sag. Kort efter begyndte Røreks Venner at opmuntre denne
til ogsaa at forsøge sin Lykke med Aude. Rørek havde ogsaa selv Lyst, og
overtalte sin Broder Helge til at rejse til Svithjod og bejle for ham. Aude vilde helst
give Rørek Afslag, men hendes Fader vilde intet høre derom, og saaledes blev
hun mod sit Ønske gift med Rørek. De fik en Søn, som blev kaldt Harald, smuk
og større af Væxt end andre Børn; efter nogle store, guldfarvede Fortænder fik
han Tilnavnet Hildetand3.

En Sommer, fortælles det videre, kom Ivar med sin Hær østfra Svithjod, paa
en Rejse til Reidgotaland, og lagde til ved Sælund, hvor han sendte Bud til sin

1 Olaf Tryggv. Saga i Fornm. S. Cap. 61. «Olaf, Sigurd Rings Skattekonge over Northumberland»,
heder det her, var en Søn af den Kinrik, (d. e. Cynerie), der sagdes at være en Brodersøn af Moald Digre,
Ivar Vidfadmes Moder. Moald og hendes Broder maa altsaa have været angliske, thi Cynerie er et
anglisk Navn. 2 Ynglinga Saga Cap. 44, 45. 3 Sögubrot, Cap. 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/1/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free