- Project Runeberg -  Det norske folks historie / I /
251

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IVAR VIDFADME

251

Svigersøn Rørek og bad ham komme til sig. Aude advarede Rørek mod Faderens
listige Planer, og udtydede en Drøm, han havde, om Farer, der truede ham fra
Ivar. Rørek lod sig dog ikke afholde fra at drage ned til Ivar, og gik ombord til
ham paa hans Skib. Da Rørek nærmede sig Ivars Leje i Løftingen af Skibet, lod
denne først som om han ikke saa ham; Rørek indbød ham til et Gjestebud, men
Ivar afslog Indbydelsen, og angav nu Grunden til sin Uvenlighed: han havde
hørt, at Helge og Aude stode i utilladelig Forbindelse med hinanden, og at alle
Mennesker talte om at Drengen Harald Hildetand var Helges udtrykte Billede;
en saadan Skjendsel maatte Rørek hevne, eller og uden Videre afstaa Aude til
sin Broder. Rørek, som ikke havde hørt et Ord herom, blev først forundret, men
lod sig dog tilsidst besnakke af Ivar, saa at han fuldt og fast troede hvad han havde
sagt, og efter dennes Raad besluttede at dræbe Helge. Ivar fortsatte nu Rejsen
til Reidgotaland. Om Høsten, da Helge kom hjem, blev Rørek meget stuur
og ulystig. Helge foreslog ham for Adspredelses Skyld, at de skulde holde
Kamplege. Rørek modtog Forslaget uden at sige et Ord, og fandt under denne Leg
Anledning til at gjennembore sin Broder med et Spyd. Alle de Tilstedeværende
spurgte ham med Skræk, hvorfor han havde gjort dette. Han sagde at Helge
havde forlokket hans Hustru, men Alle erklærede dette for den største Løgn.
Da Aude erfarede det, skjønnede hun nok at det var hendes Faders Raad, tog
sin Søn Harald og red bort med mange Mænd. Kort efter kom Ivar tilbage fra
sit Tog til Reidgotaland. Da han hørte hvad der var skeet, sagde han at det var
det største Nidingsverk, og at han vilde hevne sin Ven Helge; han bød sine Folk
væbne sig, overfaldt Rørek, der vilde ride ham imøde, i en Skov, og dræbte ham.
Ivar fordrede nu Bestyrelsen af Riget, og de som vare tilstede, vovede ej andet
end at hylde ham; men Aude havde imidlertid samlet en Hær for at drage ham
imøde, og Ivar, der ej havde Folkestyrke nok hos sig til at møde denne Hær,
sejlede hjem til Svithjod. Den samme Vinter samlede Aude alt det Guld og de
Kostbarheder, hun kunde overkomme, og sendte det forud til Eygotaland1. Vaaren
efter drog hun selv afsted med sin Søn Harald, mange Stormænd og meget Gods,
først til Eygotaland, og siden øster til Gardarike, hvor en Konge ved Navn
Rad-bard herskede. Denne tog vel imod hende og alle hendes Mænd, tilbød dem at
opholde sig i hans Land, og bejlede endelig til Aude, som ogsaa besluttede sig til
at give ham sin Haand, især for at hendes Søn Harald derved, naar han voxede
op, kunde faa nogen Hjelp. Thi fra Sælund vare de nu landflygtige. Ivar havde
strax efter hendes Afrejse underlagt sig Brødrenes hele Rige2.

1 Ved Eygotaland forstaaes her umiskjendeligt Øen Gotland, af Indbyggerne selv kaldet Gutland
eller Gulland. Over dette gik Vejen til Rusland. 2 Sögubrot, Cap. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/1/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free