Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
HARALD HILDETAND
Ivar var meget utilfreds med at Radbard, der synes at have været hans
Skattekonge, havde vovet at egte Aude uden at spørge ham ad. Han besluttede derfor
at bekrige ham, og samlede en vældig Hær fra alle sine Riger, med hvilken han
sejlede øster for at herje og brænde i Radbards Rige. Hans Vej gik gjennem
Karjalabotn eller den finske Bugt, hvor, som det hed, Radbards Rige stødte til,
altsaa omkring Nevaflodens Udløb og Petersburg-Egnen. En Nat, heder det,
da Kongen sov paa sin Drage i Løftingen, havde han en forunderlig Drøm. Det
forekom ham som om en Stor Drage kom flyvende udenfra Havet; dens Farve
var som Guld, der gik Gnister af den trindt om paa Himlen, og alle de nærmeste
Lande gave Gjenskin; efter den fulgte alle de Fugle, han troede at være i hele
Norden. Men i Nordøsten saa han en Sky drage op med saameget Regn og hvast
Vejr, at alt Landet nedenunder oversvømmedes; med Skyen fulgte Torden og
Lyn. Da Dragen fløj fra Søen op over Landet, kom Skyen den imøde med saa
meget Mørke, at han ikke længer saa Dragen eller Fuglene, men derimod hørte
Drønet af Tordenen og Uvejret, der gik baade syd og Vester om Landet, og saa
langt som hans Rige naaede; og da han skulde see til sine Skibe, tyktes det ham
som om de alle vare blevne til Hvaler og dreve ud i Havet; dermed vaagnede
han. Han lod nu kalde sin Fosterfader Hørd og bad denne udtyde Drømmen.
Hørd sagde at han var for gammel til at tyde Drømme, men at her heller ikke
nogen Udtydning behøvedes, da Kongen ligesaa godt som han kunde skjønne,
at det bebudede store Omvæltninger i Svithjod og Danmark, og hans eget
nær-forestaaende Endeligt. Hørd havde viselig stillet sig paa en Klippe paa Landet
ganske nær ved Skibet, og var ikke at formaa til at betræde dette. «Kom hid og
sig frem dine onde Spaadomme», sagde Kongen. «Her vil jeg stande, og heden
tale», svarede Hørd. «Hvo var Halfdan snjalle blandt Æserne», spurgte Kongen.
«Han var Balder, hvilken alle Guder begræd, og dig dog ulig», var Hørds Svar.
«Hvo var Rørek blandt Æserne», spurgte Kongen end videre. «Høner», svarede
Hørd, «den ræddeste blandt Æserne, men dig dog ej god». «Hvo var Helge hvasse
blandt Æserne», vedblev Ivar. «Hermod», svarede Hørd, «den modigste blandt
dem, og dig dog fiendtlig». «Hvo var Gudrød blandt Æserne», spurgte Kongen
fremdeles. «Heimdall», svarede Hørd, «den dummeste blandt Æserne, og dig dog
ikke god». «Men hvo er jeg blandt Æserne», spurgte omsider Ivar. «Du», svarede
Hørd, «er den værste Orm, som er til, Midgardsormen selv». Da udbrød Kongen
vred: «Siger du mig min nær forestaaende Død, kan jeg ogsaa fortælle dig at du
ikke skal leve længe, thi jeg kjender dig nok der du staar, du arge Thusse». «Prøv
om du kan naa mig», sagde Hørd, og Kongen blev nu saa rasende, at han løb ud
gjennem Teltaabningen lige ned i Vandet. Ogsaa Hørd styrtede sig ned i Søen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
