Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
SIGURD RINGS DØD
germaniske Høvdinger bleve de herskende ej alene paa Halvøen, men ogsaa i
de dansk-gotiske Lande. Og fra de nordiske Havne begyndte nu Søkrigere eller
Vikinger i Hobetal at sværme om ej alene i de nærmeste Have, men ogsaa i Sydens
Farvande, at gjeste Tydskland, England, Frankrige, og endnu fjernere Lande,
tildeels endog at oprette Riger der. En ny Tidsalder, Vikinge-Perioden, begyndte,
større Riger stiftedes, Nordens Udseende forandredes. Sigurd Ring selv skal,
som det heder, have underkastet sig en Deel af England, eller det Stykke, som
allerede Ivar Vidfadme og Harald Hildetand havde besiddet. Han udbød Leding
af sit Rige og drog med den til England, hvor Ingild, en Broder af den vestsaxiske
Konge Ini havde opkastet sig til Herre over hiin Deel, der siges at have været
Northumberland. Ingild og hans Søn Eoppa eller Ubbe vilde forsvare sig mod
Ring, men de faldt i et Slag, og Ring underkastede sig Ingilds Besiddelser, over
hvilke han satte en Olaf, Søn af Kinrik, Moald Digres Brodersøn og Ivar Vidfadmes
Søskendebarn, til Underkonge. Efter lang Tids Forløb blev Olaf igjen fordreven
af Eoppas Søn Eafa, og flygtede til Sverige til Kong Ring, der satte ham til
Underkonge i Jylland. Det synes ikke som om Ring gjorde noget Forsøg paa at erobre
de engelske Besiddelser tilbage; tvertimod heder det, at hans Rige begyndte at
formindskes, da han blev gammel og tungfør, og at navnlig Northumberland
løsrev sig1.
Sigurds Endeligt fortælles saaledes: Engang, da han rejste om i sit Rige Vester
-gautland for at dømme mellem Folk, kom hans Svogere, Gandalfs Sønner, fra
Alfheim til ham for at bede ham om Hjelp mod Kong Eystein paa Vestfold. Han
begav sig til Skiringssal, hvor man maa formode at Eystein har underkastet sig
ham; ved Offringerne her fik han see den fagre Alfsol, Datter af Alf, Konge paa
Vendel, blev forelsket i hende, og vilde egte hende mod Gudernes Vilje. Hendes
Brødre, Alf og Ingve, vilde nødig at hun skulde have en saa gammel Mand,
og gave Sigurd Afslag. Denne, fortørnet over at faa Afslag af sine
Underkonger, truede dem med Krig, saa snart Offerfestens Fredhellighed var forbi.
Mistvivlende om at kunne frelse Systeren for den mægtige Ring, gave
Brødrene deres Syster Gift; siden droge de i Striden og kæmpede tappert, men
faldt begge to. Dog blev Sigurd Ring ogsaa selv saa haardt saaret, at han ej
ønskede at leve længer. Han lod de faldne Krigeres Lig lægge paa et Skib,
besteg det selv, satte sig i Bagstavnen ved Roret, lod Alfsols Lig lægge ved
sin Side, lod derpaa det med brændbare Sager fyldte Skib tænde an, og satte
Sejl til. Det luende Skib drev til Havs. Men til Minde om sig havde han ved
Strandbredden ladet opkaste en Høj, som siden kaldtes Ringshaug. Han efter-
1 Olaf Tryggv. Saga Gap. 61. Sögubrot, Cap. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
