Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRAAVALLASLAGET
257
hele Verden skulde forgaa; Luften formørkedes af Pile og Kastespyd, Dampen
af Saarene dækkede Himlen som en Sky. I Førstningen saa det ud til, at Harald
skulde sejre, især formedelst de Heltegjerninger, Ubbe den Friser udførte. Han
fældte den ene efter den anden af Rings Kæmper, endog Starkad blev farligt
saaret af ham; endelig lykkedes det Hadd haarde og Roald Taa, de ypperste af
Thelebønderne, at fælde ham ved deres Pileskud. Skjoldmøen Vebjørg anrettede
ligeledes store Ødelæggelser i Rings Hær. Hun hug Starkad saaledes i Munden,
at Underkjæven næsten skiltes fra O verk j æven og at han maatte bide i Skjegget
for at holde den fast; endelig blev hun fældet af Thor keil Traae, en anden af
Kæmperne fra Thelemarken. Nu søgte Starkad frem, fældede Fiender til højre og
venstre, og gjorde tilligemed Thrønderne og Dølerne (Gudbrandsdølerne) i Rings
Hær Udslaget til Fordeel for denne. Da Harald merkede dette, rejste han sig op
i sin Vogn og jog Hesten ind i de tætteste Fiendeflokke, idet han med et Sax i
hver Haand hug og ståk til begge Sider. Endelig segnede han, truffen af et
Kølve-slag i Hovedet, som knuste hans Isse. Det skal have været Brune, der dræbte
ham. Da Ring saa Kongens Vogn tom, kunde han skjønne at han var falden, og
lod blæse til Standsning af Striden. Han tilbød Haralds Hær Fred, hvilket alle
modtoge. Dagen efter lod han Haralds Lig opsøge, vaske, smykke efter gammel
Sædvane, og lægge i hans Stridsvogn; derpaa lod han en stor Høj opkaste, og da
den var færdig, lod han Haralds Lig age ind i Højen med deri Hest, der i
Striden havde draget ham. Derpaa blev Hesten dræbt, for ogsaa at lægges i Højen;
Ring lagde sin egen Sadel deri, for at Harald kunde have Valget, enten han vilde
ride eller kjøre til Valhall. Førend Højen lukkedes, lod han alle de tilstedeværende
Kæmper gaa til den og kaste enten Ringe eller Vaaben derned til Haralds Hæder.
Derpaa blev den omhyggelig tildækket, og ved et prægtigt Gilde
højtideligholdt Ring Kong Haralds Gravøl1.
Haralds Besiddelser tilfaldt nu Sigurd Ring. Men han, Søn af en garderiksk
Fyrste, tilhørte ikke Skjoldungestammen; hans nærmeste Tilhængere eller Under
-saatter vare Svear og tildeels Nordmænd, altsaa fornemmelig Nordgermaner;
derfor opslog han heller ikke sin Bolig i Hleidr, men i Vestergautland, og
Hleidre-kongernes gamle Rige var nu til Ende. Vel vedblev, som man andenstedsfra erfarer,
Offringerne i Hleidr endnu en Tidlang, men Sælund og Hleidr dannede ej længer
Rigets fornemste Deel. Det dansk-gotiske Vælde i Norden var ophørt, og nord-
1 Sögubrot, Cap. 9. Saxo (8 B. S. 391) lader hans Aske siden blive ført til Hleidr, og blive højlagt der
med hans Vaaben og Hest. Dette er vistnok urigtigt, men har dog, som man skulde formode, givet
Anledning til det Sagn, at Harald Hildetand skulde være højlagt ved Hleidr, hvor man endog viser en Høj, der
siges at være hans, men som i Virkeligheden kim er en Dysse fra Steenalderen, se Worsaae, Danmarks
Oldtid etc. S. 90.
17 — Munch: Det norske Folks Historie. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
