Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
SAXOS KOMBINATIONER
have seet, indlysende, og det er tydeligt, at Sagnet, som ligger til Grund for
Beretningen og for Slægtregistrene, har begyndt med Rørek og Halfdan, hvilke siden
paa den vilkaarligste Maade ere blevne satte i Forbindelse med Frode frøkne og
Ingjald, Hos Saxo hersker den største Forvirring. Ikke nok med at han ej veed
et Ord om Ivar Vidfadme, modsiger han sig ogsaa selv om Haralds Fødsel. Først
gjør han ham til en Søn af en dansk Kæmpe ved Navn Borkar og den gautiske
Kongedatter Alf hilds Veninde Gro; siden heder det at han er en Søn af Halfdan,
der igjen er en Søn av Borkar og den norske Konge Ragnvalds Datter Drott,
og en Halvbroder af Berserken Hildegeir, Søn af Drott og den svenske Kæmpe
Gunnar1. Hertil kommer, at Saxo aldeles intet veed om Sigurd Rings Herkomst;
han kalder ham kun en Søn af den svenske Konge Ingild og Haralds Syster,
henfører ham og Harald til et Tidsrum endnu tidligere end Jarmunrek, og nævner
senere en ny Sigurd Ring samtidig med den frankiske Kejser Ludvig den fromme2.
Han omtaler vel Rørek Sløngvanbauge, men gjør ham til en Søn af Guden Hød
(Hotherus), Balders Banemand, og sætter ham længere op i Tiden end Fredfrode3.
Alt dette viser allerede noksom, at Saxos Kombinationer aldeles ikke kunne tages
i Betragtning. Det er desuden vist, at han idetmindste paa eet Sted fortæller
sildigere opdigtede Æventyr. Thi hvad han beretter om Harald Hildetands Fader
Halfdan, er i flere Henseender aabenbart det samme, som en Æventyrsaga, der
neppe er ældre end 12te Aarhundrede, fortæller om en Aasmund Kæmpebane.
Man gjenkjender endog i Saxos latinske Omskrivning af et Kvad, han lægger
Halfdans Halvbroder Hildegeir i Munden, de samme Ord, Æventyrsagaen lader
Hildebrand, Aasmunds Halvbroder, fremsige efter deres Tvekamp. Her
forekommer endog Ordet drott (d. e. Krigsfølge) i en saadan Forbindelse, at det ogsaa
kan tages som Navnet paa begge Halvbrødres Moder, og det er saaledes tydeligt,
at en Misforstaaelse er indløben enten hos Sagaskriveren, der kalder Aasmunds
og Hildebrands Moder Hilde, og saaledes har taget drott kun som et Gjenstands
-Ord, eller hos Saxo, der har taget det som et Navn; i begge Tilfælde viser
Fortællingen sig som opdigtet4. Men hvad der fornemmelig maa afgjøre Sagen til
Fordeel for Sagabrudstykket og Langfedgatal, ja endog sætte deres Troværdighed
udenfor al Tvivl, er det oftere omtalte, ældgamle Digt Hyndluljod, hvis 27de
Vers lyder saaledes:
1 Saxo, 7de B., S. 337, 353, 361. 8 Saxo, 7de B., S. 367, 9de B., S. 439. 3 Saxo, 3die B. S. 331.
4 Se Saga Äsmundar Kappabana i Fornald. Sögur Norörl. II. S. 463—487. Man sammenligne
Hildebrands Ord i Cap. 9: mjök er vandgætt, hvé veröa skal ofborinn öörum at banoröi; |)ik drot of bar af
Dan-mörku, en mik sjålfan å SviJjjööu, med Hildegeirs hos Saxo 7 B. S. 357. Sic sibi dividunm partes
discri-minat omen; Danica te tellus me Sveticus edidit orbis; Drot tibi maternum quondam distenderat uber,
hac genitrice tibi pariter collacteus exsto.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
