Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAGBARD-SAGNETS TROVÆRDIGHED
261
Harald Hildetand
Søn af Rørek
Sløngvanbauge,
saa og af Aude;
Aude den grundrige
Ivars Datter,
men Radbard
var Randvers Fader;
de Gumer (Mænd) vare
Guderne signede;
alt det er din Ætt
Ottar heimske.
Her kan der nu vistnok altid indvendes, at Verset maaskee kan være uegte;
men det samme kunde man da ogsaa sige om det hele Kvad der dog i alle Dele
bærer den højeste Ældes Præg. Forudsat at Verset er egte, maa det være
samtidigt med Sigurd Ring, hvilken det vel ellers vilde have omtalt, hvis han ved
Affattelsestiden havde været død. Det indeholder altsaa et samtidigt
Vidnesbyrd om Rigtigheden af den i Sagabrudstykket, Langfedgatal og Fundinn Noregr
opstillede Slægtrække, og om et saadant Vidnesbyrds Troværdighed kan der ej
være Tvivl. Ogsaa Sagabrudstykket er aabenbart grundet paa Kvad af en næsten
lige saa høj Ælde1. Hertil kommer og, at anseede Mænd paa Island udledte deres
Herkomst fra Harald Hildetand, og at deres Slægtrække, saaledes som den
vistnok lige fra Landnamstiden, eet eller halvandet Aarhundrede sildigere end Sigurd
Rings Tid, har været opbevaret, bekræfter Langfedgatals Udsagn. Thi den mægtige
saakaldte Odda verj e-Æt paa Island, til hvilken Historikeren og Oldgranskeren
Sæmund frode hørte, udledede sin Herkomst fra Landnamsmanden Rafn heimske,
hvis Fader Valgard i fjerde Led stammede fra Thrond gamle, en Søn af Harald
Hildetand2. Dette Slægtregister har vistnok allerede Sæmund i anden Halvdeel
af det Ilte Aarhundrede optegnet, og en saa troværdig Mand, som han, vilde
neppe have tilladt sig nogen vitterlig Forfalskning af et allerede bestaaende Sagn;
det havde maaskee ikke engang været ham muligt, da der sikkert gaves mange,
som kunde kontrollere ham. Saavel i som udenfor Landnaama, hvor denne Æt
opregnes, nævnes altid Rørek Sløngvanbauge tilligemed Harald Hildetand; etsteds
1 I Samtalen mellem Ivar Vidfadme og Hørd, hvor de fleste i Handlingen deel tagende Personers
Navne omtales, kan man endnu tydeligt skjelne Riimbogstaver og Versemaal, f. Ex.
hann var Hænir,
er hræddastr var åsa; o. s. v.;
og til Slutning: muntu vera ormr,
så er verstr er til;
her er det tydeligt at man har udtalt vormr, hvilket røber at Kvadet omtrent maa være gjevnaldrende
med de ældste Eddadigte.
2 Slægtrækken opføres saaledes nedenfra: Rafn — Valgar — Ævar — Vermund Ordlokaar — Thorolf
Vaagunef, — Thrond gamle, — Harald Hildetand, — Rørek Sløngvanbauge (se Njaals S. Cap. 25). Nogle
Haandskrifter af Landnamsbogen (V. Cap. 1) udelade Ævar, og sætte Rørek Sløngvanbauge som Haralds
Søn istedetfor Thrond Gamle, men aabenbart kim ved Skjødesløshed. Melabogen af Landnåma (Isl. Sögur
1. 34) stemmer med Njåla. Fejlen maa ellers have været gammel, da ogsaa Sögubrot, aabenbart med
Hensyn til, eller paavirket af Landnåma, i Cap. 6 giver Harald Hildetand to Sønner, Rørek Sløngvanbauge
og Thrond Gamle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
