Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
DE ÆLDRE DANERS NATIONALITET 266
Opfordring til at omtale Danerne og deres Tog, hvis han kjendte noget til dem,
men ogsaa den bedste Anledning til at lære dem at kjende, hvis de havde
foretaget saadanne Tog — at denne samme Beda, hvis Troværdighed er hævet over
enhver Tvivl, ej alene ikke veed det mindste om danske Tog til England at
fortælle, men tydeligt nok ikke engang kjender til Danerne uden gjennem dunkle
Rygter. Han siger nemlig (ved 689), hvor han omtaler en angelsaxisk Gejstlig
Ecgbrihts Iver for at prædike Evangelium blandt Tydskerne: «af disse (nemlig
hedenske Folk) vidste han at der i Germanien var flere, fra hvilke de Angler eller
Saxer, som nu bebo Britannien, nedstamme, nemlig Friser, Ruginer, Daner, Huner,
Oldsaxer og Boruktvarer»1. Efterretningen om Danerne havde Beda rimeligviis
faaet fra Wilbrord, der i Aaret 692 sendtes af Eegbriht for at udføre, hvad denne
ej formaaede, som selv besøgte Danerne, og som endnu levede i 731, da Beda
sluttede sit Verk. Wilbrord, hvis Levnet den berømte Alcuin omtrent et
halvhundrede Aar efter hans Død (740) beskrev, rimeligviis efter hans egne eller hans
Følgesvendes Beretninger, omtalte Danerne som et grumt Folk, hvis Konge
Ungendus var grummere end et vildt Dyr, og som var saaledes hengiven til
Afgudsdyrkelse, at det ej nyttede at prædike for ham2. Det er saaledes aabenbart, at
de Tog, Ivar Vidfadme og Harald Hildetand foretoge til England, ikke bleve
foretagne som Vikingetog, eller af Folk med nordisk eller af den senere saakaldte
nordmanniske Nationalitet, ikke engang af Folk, der kaldtes Daner, men at de
alene sluttede sig til Rækken af de allerede siden femte Aarhundrede vedvarende
saakaldte anglislce Indvandringstog, af hvilke kun den færreste Deel er optegnet,
ligesom kun de færreste Navne paa angelsaxiske Konger ere opbevarede. Af
dette Slags har endnu ogsaa Sigurd Rings Tog upaatvivlelig været. Det er nemlig
vistnok en Fejltagelse, naar Saga-Notitsen, som det synes, sætter det efter, at
han erhvervede Overherredømmet. Den Omstændighed, at Ingilds Død i engelske
Skrifter henføres allerede til 718 og heller ikke kan have fundet Sted senere, i
Forbindelse med at den fordrevne Kong Olaf søgte Sigurd i «Svithjod», altsaa
førend han endnu var bleven Konge i Danmark, gjør det sandsynligt, at
Englands-toget gik for sig, medens Harald endnu levede, og efter hans Foranstaltning. Men
naar de Folk, der fra de dansk-gotiske Lande før Braavallaslaget hjemsøgte Eng-
1 Beda, Hist. eccles. I. V. Cap. 9. Da Stedet er af stor Vigtighed, anføres det her i sin Heelhed: Eo
tempore venerabilis . . . Ecgberct. . . proposuit animo pluribus prodesse, id est, inito opere apostolico,
verbum Dei aliquibus earum, quæ nondum audierant, gentibus euangelizando committere, quarum in
Germania plurimas noverat esse nationes, a quibus Angli vel Saxones, qui nunc Britanniam incolunt, genus
et originem duxisse noscuntur — unde haetenus a vicina gente Britonum corrupte Garmani nuncupantur —;
sunt autem Fresones, Rugini, Dani (efter en anden Læsemaade Danai), Huni, antiqui Saxones, Boructuari.
2 Alcuini opera III. S. 187.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
