Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE ÆLDRE DANERS NATIONALITET
265
Eafa — Eoppa — Ingild, Broder til Kong Ini i Wessex. Det meldes ogsaa, at Ingild
døde — dog fortælles der ej hvorledes — i Aaret 7181. De angelsaxiske Annaler
ere meget mangelfulde og fortælle ikke paa langt nær alle de merkelige
Begivenheder, der fandt Sted i de tidligere Aarhundreder; at de ikke omtale Ivar Vidfadme
og Sigurd Ring eller fortælle noget om Maaden, paa hvilken Ingild kom af Dage,
beviser intet imod Troværdigheden af den norske Beretning, der i og for sig intet
usandsynligt indeholder, men netop derved at den veed noget udførligere at berette
om Personer, af hvilke Angelsaxernes Krøniker blot have opbevaret Navnene,
viser sig uafhængig og upaavirket af disse. Det kan saaledes neppe betvivles, at
Ivar Vidfadme (hvis Fætter Cynerics Navn desuden er aldeles arfglisk), Harald
Hildetand og Sigurd Ring, ja maaskee flere af de ældre dansk-gotiske Konger, have
gjort Tog til England og erhvervet Besiddelser der. Men her bliver det yderst
merkeligt, at de engelske Skribenter udtrykkeligt angive den wessexiske Konge
Beorhtrics Regjeringstid (784—800) som den Tid, hvori Nordmænd eller Daner
allerførst hjemsøgte England. «Under hans Regjering», heder det (ved 787), «kom
allerførst trende Nordmands-Skibe fra Heredhaland og herjede paa Kysten (andre
Forfattere sige udtrykkeligt ved Dorchester i Wessex), dette vare de første, danske
Mænd tilhørende, Skibe, der hjemsøgte England»2. Vil man nu — uagtet dette
stemmer ganske med de troværdige, og med Begivenhederne ligefra
Christendommens Indførelse samtidige irske Annaler, der ogsaa allerførst henføre
Nordmændenes og Danernes Ankomst til Slutningen af det 8de Aarhundrede3 — dog
antage det muligt, at Daner eller Nordmænd tidligere have gjort Tog til og
Erobringer i England, som ej ere blevne omtalte af Annalisterne, saa er der dog een
Omstændighed, der aldeles maa bortfjerne Tanken herom, nemlig den, at den berømte
Forfatter Beda, der selv var fød Northumberlænder, der opholdt sig i
Northumber-land til sin Død 7354, og beskrev Englands kirkelige, tildeels ogsaa verdslige Historie
lige indtil 731, fire Aar før hans Død, og som saaledes havde ej alene al mulig
1 Chron. Sax. ved 718: I dette Aar døde Ingild, Broder til Ini, deres Systre vare Cwenburh og
Cudh-burh. Cudhburh byggede Winburne Kloster, og egtede Aldferdh, Konge i Northumberland, men de
skiltes endnu medens de levede. Det samme gjentages hos Florentius Wigornensis (ved 718), og
Geffrey-Gai-mar, V. 1665—1670. Slægtrækken gjentages hos Asser (Begyndelsen), Ædhelweard (III. 3), og Flor.
Wi-gorn. ved 849.
2 Chron. Sax. ved 787, Ædhelweard III, inc. henføre Begivenheden udtrykkeligt til 787, nævne og
Dorchester (Dorceastre) og den kongelige Befalingsmands (geréfa) Navn: Beaduheard. Flor. Wigorn. (v.
787) taler kun om Beorhtrics Regjeringstid og nævner intet om Dorchester, ligesaa Henrik af Huntingdon.
8 Annales Innisfalenses (O’Connor Rer. Hibern. Scriptt.) henfører de saakaldte «Hedningers» første
Ankomst til 782, og Icolmkills foregaaende Plyndring til 781. Men disse Begivenheder henføres vistnok
rettere med Ulster-Annalerne til 793.
* Beda var fød i Nærheden af Wearmouth og Jarrow (ej langt fra Sunderland) 672, var Munk i St.
Pauls Kloster ved Jarrow, og døde 735.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
