Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
RUSSISKE SAGN
skrive byzantinske Forfattere. Han overfører tillige paa de ældre Tider Forhold
og Forestillinger, der tilhørte hans Tid; ligesom han, der tilhører den slaviske
Nationalitet, neppe kan have haft nogen klar Opfatning af de germaniske Russers
Oldsagn. Ved alt dette er han kommen til at gjøre sig skyldig i Selvmodsigelser,
og hans Udsagn maa overhoved benyttes med den allerstørste Forsigtighed. Han
fortæller — hvad vi i det Følgende nærmere komme til at afhandle — hvorledes
det russiske Rige i Aaret 862 eller 863 stiftedes af trende Brødre i Spidsen for
en Deel saakaldte Væringerx, og at Rusland fik Navn efter dem. Man gjenkjender
strax det sædvanlige germaniske Sagn om saadanne Rigers Stiftelse, og det viser
sig derfor ved første Øjekast uhistorisk. Annalisten anfører desuden selv strax
ovenfor, at Russer allerede i 852, eller under den byzantiske Kejser Michael den
3dies Regjering, nævnes hos græske Skribenter. Er nu dette end en Fejltagelse
af Nestor — den Begivenhed, hvortil han sigter, er nemlig Toget i 866, — saa er
det dog ikke desto mindre en Selvmodsigelse; og ikke mindre en Selvmodsigelse,
eller et Tegn paa Uklarhed i Forestillingerne er det, at flere af de bedre russiske
Annaler nævne Russer som Beboere af Rusland før Væringernes Ankomst, og
som en af de Nationer, der indkaldte Væringerne2. Kommer nu hertil, hvad
ovenfor (S. 38) er omtalt, at troværdige udenlandske Kilder omtale Russer som Beboere
af Egnene østenfor Østersøen tidligere end 8623, saa bliver det indlysende, at
Nestors Beretning alene kan tages som et ældgammelt dunkelt Sagn om at det
paa hans Tid bestaaende russiske Rige er stiftet af Hærkonger fra Egnene
hiin-sides Østersøen, men at han har henført Tiden til 862, alene fordi han omtrent
ved denne Tid finder dem omtalte hos Byzantinerne og saaledes faar bestemte
Aarstal at holde sig til. Og naar man læser Beskrivelsen over det Tog, Russerne
foretoge til Constantinopel allerede i 866, hvorved de kom med mange Skibe,
og satte den mægtige Kejserstad i den yderste Fare4, bliver det tydeligt nok, at
1 Væringer, eller som Russerne, der ej kunde udtale «ng», gjengav det: Varjager eller Varæger, var en
Benævnelse, som opkom i Slutningen af det 10de, eller Begyndelsen af det lite Aarhundrede, da de
russiske Storfyrster og Kejserne i Constantinopel begyndte at tage Krigere fra de nordiske Lande i deres
Sold som en særegen Livvagt. Ordet betyder nemlig oprindelig: Edsforbunden (af vår, edeligt Løfte eller
Forbund, angels, vær). Da alle disse Folk vare fra Landene hiinsides Østersøen, blev det almindeligt i
Rusland og Østen, at bruge Ordet Væring som Fælles-Benævnelse for Svear, Nordmænd og Danske. Derfor
finder man endog hos den arabiske Geograf Biruni (c. 1000), Østersøen kaldet «Varenger-Havet», og Nestor
bruger ogsaa den samme Benævnelse, uden at man derfor maa forestille sig, at den virkelig brugtes i det
9de Aarhundrede.
2 Schlözer’s Nestor II. S. 30, jvfr. 39, S. 178.
5 Nemlig Stedet i de bertinianske Annaler om de russiske Gesandter i 839, der befandtes at være Svear.
* Schlözers Nestor II. S. 226—236. Her anføres ogsaa de byzantinske Skribenter, som omtale dette
Angreb. Russerne trængte ind i «Sundet» (nemlig Havnen) og omgave Staden med mere end 200 Skibe.
Kun ved den hellige Guds Moders undervirkende Klædning, der opbevaredes i hendes Kirke i Blaehernæ,
hed det, reddedes Constantinopel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
