Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RUSSISKE SAGN
273
et Rige, som kunde udruste en saadan Magt, ej kunde være faa Aar gammelt1,
thi man kan dog ikke tænke sig, at hiint Tog skulde være udgaaet fra den
skandinaviske Halvø, og at de Krigerskarer, der ængstede Constantinopel, skulde i
sluttet Trop have vandret tvert igjennem Rusland fra Østersøen til det sorte Hav.
Maa vi altsaa antage, at det i Historien bekjendte russiske Storfyrstendømme
er stiftet tidligere end Nestor angiver, medens vi tillige vide, at det
russisk-ger-maniske Folk fra umindelige Tider hørte hjemme i det nuværende Rusland, da
maa ogsaa de Begivenheder, Nestor lader gaa umiddelbart forud for de saakaldte
Væringers Ankomst og Rigets Stiftelse, skydes tilbage til en fjernere Tid, og
derhos forklares i Overeensstemmelse med hvad man veed om Russernes tidligere
Tilværelse i Rusland. Efterat han endog med en synlig Glæde har sagt, at han
fra 852, hvor man finder Russerne omtalte «i den græske Krønike» kan begynde
at angive Aarstal2, siger han, at i Aaret 859 kom Væringer (o: Nordboer paa den
skandiske Halvø) over fra den anden Side af Havet, og gjorde Slaver, Tschuder,
Merer (et tschudisk Folk) og Krivitscher (et Folk, uvist om af slavisk eller tschudisk
Æt, omkring det nuværende Smolénsk) skatskyldige, men behandlede dem haardt;
at derpaa i Aaret 862 disse undertvungne Folk gjorde Opstand, joge Væringerne
tilbage hiinsides Havet, og oprettede Gaarde (gorody o: Befæstninger), men kom
i saadan Uenighed med hinanden, at de besluttede at sende Bud til Væringerne
og udbede sig Konger (knjazhit’) fra dem, og at som en Følge deraf de tre Brødre
Rurik, Sineus og Tru vor kom over med deres «drott» (druzhina) og oprettede
tre Riger, som siden forenedes til eet. Hvad der her fortælles, viser sig for det
første som ethnographisk-politiske Sagn, der alene maa betragtes i deres større
Omrids; det viser sig derhos som sammentrængt til en altfor kort Tid. Slige
Omvæltninger ere ikke faa Aars Verk. Er allerede det saakaldte rurikske
Storfyrstendømme stiftet ikke 863, men i alle Fald en rum Tid tidligere3, saa ligge ogsaa de
Folkebevægelser, der gik forud for dets Stiftelse, endnu længere tilbage. Nestor,
som levede i en Tid, da Navnet Væringer allerede var blevet almindeligt i Rusland
for de ublandede Nordgermaner, medens Russerne selv allerede vare sla viserede,
har naturligviis ej været istand til at indsee Forskjellen mellem de fra umindelige
1 Se herom ogsaa Keyser, i Saml. til det Norske Folks og Sprogs Historie 6te B. S. 408—412.
2 Schlözer’s Nestor II. S. 145. «I Aaret 852, Indict. 15, da Michael begyndte at regjere, opkom Navnet
Rusland; thi vi vide, at under denne Kejser kom Russer til Constantinopel, saaledes som der staar skrevet
i den græske Krønike. Derfor begyndte vi fra nu af at angive Tal». — Altsaa veed han aabenbart ikke,
naar Russer-Navnet begyndte. Han klynger sig til den første Underretning derom, han hos sine Orakler
Byzantinerne kan finde.
3 Maaskee endog før 839, skjønt det udtrykkelige Udsagn, at de saakaldte «Rhos» vare Svear, og at
de stode under en Chagan, overhoved den Omstændighed, at de aabenbart fremtræde som et svagt Folk,
synes at vidne om, at det mægtige russiske Rige endnu paa den Tid ej var stiftet.
18 — Munch: Det norske Folks Historie. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
