Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
VIKAR OG STARKAD
og overfaldt Herthjof i hans befæstede Borg med saadan Vælde, at uagtet de
kun vare 12, og Herthjof havde 70 Krigere om sig, maatte dog denne bide i Græsset
med 30 af sine Mænd. Vikar tog nu Herthjofs Skibe og sejlede til Agder, hvor hans
Faders Venner modtoge ham med aabne Arme; han blev tagen til Konge over
Agder og Jæderen1, og underlagde sig tillige Herthjofs Rige, Hørdeland og
Hardanger. Vikar blev en stor Hærmand og laa hver Sommer i Hærferd. Han
herjede i Viken og Gautland, vandt ved Væneren en stor Sejer over en Kong
Sisar fra Kønugaard2, fældte Herthjofs Broder Geirthjof, Konge paa Oplandene,
fik hans anden Broder Fridthjof, Konge i Thelemarken, fordreven fra Landet,
og underlagde sig deres Besiddelser. Vikar var nu en mægtig Konge, der havde
mange Kæmper om sig, af hvilke Starkad var den fornemste; Kongen gav ham
mange Gaver, hvoriblandt en stor Guldring; han skjenkede derimod Kongen
Thromø. Men efterat han i Alt havde opholdt sig hos ham i 15 Aar, hændte det
sig, at Vikar paa en Sørejse fra Agder til Hørdaland maatte ligge stille ved nogle
Holmer for haardnakket Modvind. De fældte Blotspaan for at faa Bør, og den
faldt saaledes, at Odin vilde have en Mand efter Lodkastning til at hænges som
et Offer til ham. Lodden traf Vikar selv, og forfærdede herover besluttede hans
Mænd næste Dag at holde Raad, forinden man opfyldte Oraklets Bud. Men om
Natten vakte Rosshaars-Grane Starkad og tog ham med sig til en anden
skov-bevoxen 0, hvor de, saaledes lyder Sagnet, paa en Rydning traf Guderne selv,
der holdt Thing, og hvor 11 Dommere sad hver paa sin Stol, medens den 12te
Stol stod tom, indtil Rosshaars-Grane, der nu aabenbarede sig som Odin selv,
satte sig paa den. Odin befalede Dommerne at dømme Starkads Skjebne, og
forundte ham selv mange gode Gaver, saasom Liv i tre Menneskealdre, Rigdom paa
Gods og herlige Vaaben, Sejersælhed, Skaldskab og Høvdingers Yndest, medens
Thor paaheftede ham allehaande Forbandelser, som Barnløshed, Hjemløshed,
Utilfredshed, haarde Saar, Forhadthed hos Folket, og endelig at han i hver af de
tre Menneskealdre skulde begaa et Nidingsverk3, og at Ingen skulde erindre hans
Digte. Dette bekræftede Dommerne, og den paafølgende Dag begik Starkad
efter Odins Anviisning sit første Nidingsverk, ved først at foreslaa, at man kun
1 Her antydes atter umiskjendeligt den Sammenhæng mellem Agder og Rogaland, som vi ovenfor
(S. 75) have omtalt.
2 Kønugaard var vore Forfædres Benævnelse paa Kijev i Rusland. Fortællingen viser sig allerede
deraf at være uegte. Ogsaa Navnet Sisar klinger sterkt efter de sildige Æventyrnavne. Efter det i Sagaen
meddeelte Vers at slutte, skulde Starkad ved denne Lejlighed have faaet et Saar i Kinden til Jæxlerne; i
saa Fald er denne Bedrift den samme som den, der i Norna-Gests Fortælling (Cap. 7) tillægges Sigurd
Fafnersbane.
3 Dette synes vistnok at indeholde en middelbar Erkjendelse af, at de Digte, der senere tillagdes
Starkad, ikke vare af ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
