- Project Runeberg -  Det norske folks historie / I /
281

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VIKARS ÆT

281

skulde foranstalte en Hængning for et Syns Skyld, og siden, efterat have
overtalt Vikar til at underkaste sig denne Ceremoni, desuagtet at dræbe ham ved
Odins Tryllekunster, idet den svage Kvist, hvortil han fæstedes, blev til en tyk
Green, og den Rørsprote, hvormed Starkad berørte ham, blev til en Geir, der
gjennemborede ham1. For dette Nidingsverk maatte Starkad forlade Landet.

Det vil lettelig sees, at denne sidste Fremstilling af Vikars Historie indeholder
den forventede Opfyldelse af den Spaadom, som i den første meddeles. Ligesom
det skeer i flere af vore Æventyr, helliger Geirhild allerede sin uføde Søn til Odin,
og hans Fader seer ham allerede i Tankerne hænge i Galgen, offret til Odin. Det
er tydeligt, at hvis det havde ligget i den Bearbejders Plan, der ordnede
Halfs-saga, at fortælle videre om Vikar, da vilde ogsaa han have fortalt, hvorledes han
blev hængt som et Offer til Odin. Men det er ikke Vikars Æt, han dvæler ved,
det er Jøsurs, og følgelig slipper han den første, hvor den ej længer griber ind i
den sidstes Historie; han nævner ikke engang om Vikars Død, men omtaler kun
løseligt hans Søn Vatnar, og hans Sønnesønner Snjall og Hjall. Sagnets Eenhed,
eller at Vikar, Vatnars Fader, tillige er den samme Vikar, Haralds Søn, der blev
svegen af Starkad, godtgjøres af et Sted i et af Landnamsbogens Haandskrifter,
hvor det udtrykkelig meldes, at Vikar, Søn af Harald Egdekonge, havde Sønnen
Vatnar, der ligger begraven i Vatnarshaug søndenfor Haakonhellen ikke langt
fra Bergen, og at Vatnar havde Sønnerne Snjall og Hjall, der ligge begravne i to
Høje nær ved Glaumstein paa Hallands Kyst. Der tilføjes endog nogle
Slægt-registre, ifølge hvilke Snjalls Ætling i 5te Led var Landnamsmanden (den norske
Nybygger paa Island) Thormod Skafte, og Hjalls Ætlinger i 4de og 5te Led de to
Landnamsmænd Ørlyg den Gamle og hans Søn Valthjof2.

Hvad der altsaa er vist, er, at der maa have været et Sagn om en Kong Vikar,
Vatnars Fader og Starkads Fostbroder, og at denne Vikar maa have været Konge
over Agder og Rogaland, med andre Ord, over Rogernes eller Rugernes gamle
Rige i dets fuldeste Udstrækning, og at han dertil har føjet flere Nabofylker,
fornemmelig Hordaland. Det maa antages som afgjort, at det uforvanskede Sagn ikke
har ladet Hordaland være hans egentlige Fædrenerige. Thi endog i Halfs Saga,
der fortæller om Vikars Fødsel, og lader Jøsur være Søn af Agvald Rogalands

1 Her haves et fuldstændigt Exempel paa Geirsod-Merkningen, eller det Odin velbehagelige Offer,
baade ved Hængning og Gjennemboren med Geir, alt efter Haavamaal 139, se ovenfor S. 168, 200.

2 See Landnåma, Tillæggene fra Skardsaa-Bogen, Isl. Søgur I. S. 326—328. — Ogsaa Fundinn Noregr
nævner Vikar og Vatnar, og tillægger Vatnar Sønnerne Imald og Erik, af hvilke den sidste var Fader til
Gyda, Harald Haarfagres Hustru. Men her maa ganske vist flere Navne være bortfaldne, da end ikke
Fundinn Noregrs Forfatter for Alvor kunde tænke paa at føre Vatnar saa langt ned i Slægtrækken. «Imald»
er derhos aabenbart Forvanskning eller Fejllæsning af «Hjallr» eller «Snjallr», og man bør vistnok læse:
«fööur J>eirra Snjalls ok Hjalls, fööur N. N., fööur N. N. fööur Eiriks o. s. v.».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/1/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free